Enhedslisten har – foreløbig – valgt at afvise en finanslovspakke, som kan sikre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag for en stor del af de truede dagpengemodtagere, der ikke bliver reddet af regeringens akutpakker.

Med budskabet om, at »regeringen mangler viljen at gå os i møde«, afviste politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen det tilbud, som finansminister Bjarne Corydon (S) under weekendens forhandlinger gav sit parlamentariske grundlag.

LÆS OGSÅEnhedslisten lægger krav om dagpenge på hylden

Det indeholdt ellers en klar imødekommelse af Enhedslistens ønske om at sikre alle i risikogruppen mod at ende med nul kroner i indtægt, erfarer Politiken fra centrale kilder i alle tre regeringspartier.

Forslag med flere fleksjob
Til de udfaldstruede, der ikke kommer i job, stiller regeringen uddannelsesforløb på op til et halvt år i udsigt. Vel at mærke med en indtægt, der svarer til kontanthjælp. Dermed har folk – hvis kurset giver faglig mening – mulighed for at sikre sig mod økonomisk ruin i den periode, hvor de opkvalificerer sig.

Derudover indeholder regeringens udspil til Enhedslisten også oprettelse af flere fleksjob og bedre tandsundhed for socialt udsatte.

LÆS ARTIKEL Enhedslisten efter besøg hos Corydon: »Det ser svært ud«

I en situation, hvor Enhedslisten selv har accepteret en fredning af dagpengereglerne, betragter arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen regeringens forslag om op til et halvt års uddannelse som »et godt tilbud« – både til de ledige og Enhedslisten.

»Det hjælper virkelig de ledige, der har motivationen. Og det lægger en anden vej ud end de permanente ændringer af dagpengereglerne. Mulighederne vil åbne sig for de mange, der er truet af at falde ud«, siger Henning Jørgensen.

Regeringens tre spor
Blandt folk i regeringspartierne, der kender til udspillet, bliver Enhedslistens afvisning mødt med harme.

»Det er fuldkommen uforståeligt, at Enhedslisten ikke har slået til. Og de mennesker, som de påstår at repræsentere, må da undre sig. Umiddelbart ligner det en ren taktisk overvejelse. Det handler om at kende sin besøgelsestid«, siger en anonym socialdemokratisk ordfører.

Ordføren henviser til, at regeringen nu også forfølger to andre spor for at finde flertal for finansloven: hos Venstre og Dansk Folkeparti, der i går meldte sig som mulig forligspartner.

LÆS OGSÅLøkke til regeringen: Tag imod vores fremstrakte hånd

Pengene til blandt andet uddannelse til de ledige og ekstra fleksjob skal findes i den såkaldte velfærdspulje på 900 millioner kroner, som parterne som udgangspunkt har at rutte med i forhandlingerne.

Ingen konkret kommentar fra Corydon og Aaen
Hvilke enkeltforslag pengene går til, vil Bjarne Corydon ikke kommentere. Det samme gælder Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen.

Han siger dog: »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi generelt synes, at investering i opkvalificering og uddannelse er fornuftig. Det gælder også for de udfaldstruede«.

Netop de 9.000-16.000, der næste år står til at miste dagpengeretten, har længe været det mest højspændte politiske tema og grunden til, at regeringen har måttet iværksætte to akutpakker.

Senest en aftale med arbejdsgiverne om at stille 12.500 akutstillinger til rådighed for de truede. Enhedslisten har hidtil været stejle på, at ingen må miste forsørgelsesgrundlaget helt. Adspurgt, hvorfor partiet så ikke slog til på regeringens tilbud, siger finansordfører Frank Aaen:

»Jeg kan ikke kommentere, hvad der ligger på forhandlingsbordet. Jeg kan bare sige, at det ikke er nok. Vi ønsker bare, at de, der står til at falde ud af dagpengesystemet, får nogle andre muligheder for forsørgelse. Og vi er ikke nået til aftale om, hvordan det skal opfyldes«.