Annonce
Annonce
Annonce
Politik 2. nov. 2012 KL. 23.20

DF's udlændingekrav får en kold skulder

Kommende ændringer i udlændingepolitikken er urørlige, fastslår S, R og SF.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Alle tre regeringspartier smækker nu døren i over for et af Dansk Folkepartis mest centrale krav til finansloven.

Dansk Folkeparti, der de seneste dage reelt har bevæget sig ind i varmen i forhold til at danne flertal med regeringen, har som en af ni ting krævet, at udlændingepolitikken ikke bliver lempet yderligere i det kommende år.

LÆS OGSÅDF om finanslov: Alt er til forhandling

På to punkter er der imidlertid det kommende år planlagt det, som ifølge Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er klokkeklare lempelser af udlændingepolitikken: VK-regeringens omdiskuterede indfødsretsprøve bliver erstattet af en sprogprøve, og torturofre står til at få bedre mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.

Regeringens DNA
Og trods DF’s ønske bliver regelændringerne gennemført uden slinger, fastslår regeringspartierne.

»Selvfølgelig står de ting ved magt«, siger Socialdemokraternes formand for Integrationsudvalget, Trine Bramsen.

Jeg kender udmærket Dansk Folkepartis politik, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de vil gøre dette til en anledning til at føre skræmmekampagne

Karina Lorentzen (SF)

Også den radikale indfødsretsordfører, Liv Holm Andersen, afviser, at de planlagte ændringer, som fremgår af regeringens lovkatalog, kan tages af bordet.

»Dette er ting, der helt sikkert bliver gennemført, og ting, som i øvrigt var ekstremt vigtige for Det Radikale Venstre, da vi gik ind i denne her regering. Alle partier kan have krav i forbindelse med finansloven. Men dette her bliver nødt til at blive blødt op, hvis Dansk Folkeparti skal være med. Det er så stor en del af regeringens dna, at man ikke kan lege med det«, siger Liv Holm Andersen.

Skræmmekampagne
SF’s indfødsretsordfører, Karina Lorentzen, vil heller ikke åbne for DF-indflydelse på udlændingepolitikken.

LÆS OGSÅRegeringen åbner døren for aftale med DF

»Jeg kender udmærket Dansk Folkepartis politik, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de vil gøre dette til en anledning til at føre skræmmekampagne om, at det vil komme til at vælte ind over grænserne. Men vi har nedfældet disse ændringer i regeringsgrundlaget og lovkataloget, og der er enighed om, at det selvfølgelig skal gennemføres«, siger Karina Lorentzen, med henvisning til at også Enhedslisten helhjertet støtter regelændringerne, der vil gøre det lettere at opnå statsborgerskab.

DF: »Sluserne er åbne«
Dansk Folkeparti spiller i disse dage en outsiderrolle som mulig finanslovspartner, efter at partiet i torsdags meldte sig på banen med ni krav, der minder om Venstres.

Både Venstre og DF ønsker en fortsættelse af boligjobordningen, en erhvervsskattepakke og en indsats for at mindske grænsehandlen.

Dansk Folkeparti har ikke nær så vidtgående krav på kontanthjælpsområdet som Venstre.

Til gengæld lægger partiet altså vægt på, at »udlændingepolitikken ikke må lempes yderligere«. Med sigte direkte til lempelserne på statsborgerskab siger indfødsretsordfører Christian Langballe (DF):

»Vi vil fastholde den stramme politik, som har været kørt, men må med sorg se på alle de ting, der bliver rullet tilbage. Det er en katastrofal udvikling. Der er lukket fuldstændig op for sluserne«.

Forskellige tolkninger
DF’s ledelse vil modsat Langballe ikke konkret nævne, hvilke »lempelser« partiet sigter til i finanslovskravet.

Fakta

DF’s ni krav
Boligjobordningen skal fortsætte.

Øget indsats mod lønpres fra Østeuropa.

Flere fleksjob.

Fedt- og sukkerafgift skal afskaffes i en erhvervsskattepakke.

Udlændingepolitikken må ikke lempes yderligere i løbet af det kommende år.

Grænsehandelspakke med lavere pris på øl og sodavand.

Flere midler til bekæmpelse af prostatakræft.

Øget indsats i landdistrikter.

Penge til at værne om kulturarven.

Konkret vil regeringen give mulighed for, at posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) bliver en mulig dispensationsgrund i forhold til statsborgerskab. Tidligere har torturofre været afskåret fra denne mulighed.

Desuden skal indfødsretsprøven, der er blevet kritiseret for at være en test i ligegyldig paratviden om for eksempel kongerækken, erstattes af en prøve, hvor sprog og dialog bliver afgørende.

Ifølge socialdemokraten Trine Bramsen er der ikke tale om deciderede lempelser, men blot »justeringer«, i takt med at samfundet ændrer sig. Den tolkning køber Christian Langballe ikke.

»Det er noget værre snak. Det er selvfølgelig lempelser. Lempelser betyder, at det bliver lettere at få statsborgerskab«.