Enhedslisten erkender efter dagens indgåelse af finanslov med regeringen, at de har fejllæst den parlamentariske situation.

Det er ifølge Johanne Schmidt-Nielsen (EL) hovedforklaringen på, at Enhedslisten langt fra har fået det igennem, som de har krævet det seneste halve år.

LÆS OGSÅBorgerlige ryster på hovedet: Alt for uambitiøst

Det drejer sig om »krone for krone-kompensation« til udsatte grupper og en endelig løsning på dagpengeproblemet.

»Den parlamentariske situation er anderledes end, hvad vi havde regnet med. Vi havde ikke regnet med, at højrefløjen var villig til at indgå en finanslov. Og vi troede ikke, regeringen var så villig til at lave finanslov med højrefløjen«, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Behøver hjælp udefra
Den nye erkendelse hos Enhedslisten betyder, at de ikke længere mener, deres 12 mandater er nok til at dreje S-R-SF regeringen ind på en ny kurs.

De efterlyser i stedet et pres udefra fra blandt andet fagbevægelsen.

»Enhedslistens 12 mandater kan ikke alene levere et pres. Vi gør, hvad vi kan, men hvis regeringen skal skifte kurs, er Enhedslistens mandater desværre ikke nok. Det er på tide, at fagbevægelsen vågner op«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

LÆS OGSÅEnhedslisten stemmer ja, men »det er ikke godt nok«

Enhedslisten afviser også, at de vil overveje at trække støtten til regeringen i forsøg på at lægge et større pres på regeringen.

»Vi kan ikke være bekendt at sige nej til det, vi fik regeringen med på - nemlig sikker forsørgelse i seks måneder. Det er vigtigt, at man kender alternativet. En finanslov med de borgerlige«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen er dog ikke begejstret over den endelige finanslov.

»Hvis det her handlede om Enhedslistens ære, så kan det godt være, at vi skulle have sagt nej«, siger hun.