Listen er lang. Rigtig lang.

Listen over krav, som Enhedslisten i skarpe vendinger har forlangt indrømmelser på i finansloven. Men også krav, som – i hvert fald i denne omgang – er endt i det rene ingenting.

Det viser en optælling af fremsatte Enhedslistenkrav i skrevne medier over de seneste fem måneder. Mindst 13 af dem blev ikke til noget, mens et par enkelte fandt vej til aftalen.

Støtteparti til fals
Kravene strækker sig fra det mere spektakulære, såsom jobgaranti til udfaldstruede dagpengemodtagere eller ændringer i dagpengereglerne, til de mere symbolske som indsættelse af røde vismænd.

Og de fortæller historien om Enhedslistens fem måneder lange vej ned fra de høje, retoriske nagler til en situation, hvor partiet skrev under på en finanslov, som ledende figurer åbent erklærede deres ubehag ved.

LÆS OGSÅEnhedslisten: Vi har fejllæst den parlamentariske situation

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der indgående kender rollen som støtteparti, fortolker Enhedslistens stil således:

»Det er skelsættende, at et støtteparti er til fals for så lidt. Det er selvfølgelig også udtryk for en amatørisme og en umodenhed, at man så mange gange stiller firkantede krav og så falder helt til ro, når man kommer ind bag glasdøren«.

Milliardærskat blev droppet
Enhedslistens rejse begynder 23. juni, hvor en vred Johanne Schmidt-Nielsen kræver »krone-til-krone-kompensation« på finansloven for de »svinestreger«, som skatteaftalen ifølge hende påfører folk på overførselsindkomst.

Den vending bliver hurtig forsøgt glattet ud i Christiansborgs korridorer.

POLITISK REDAKTØRRegeringen har sat sig i respekt

Efter nogle ugers tænkepause erklærer gruppeformand Per Clausen i Politiken, at genopretningen for de svageste passende kan finansieres af fire såkaldte rigmandsskatter – bl.a. en milliardærskat – til samlet små 7 mia. kroner på finansloven. Tre dage senere kræver Per Clausen også en bæredygtighedskommission til 15 mio. kroner.

Finansordfører Frank Aaen fastslår i slutningen af august, at regeringen ikke vil få held til at nedlægge den såkaldte energirenoveringspulje: »De kommer ikke igennem med det. Det kommer ikke til at ske«, sagde Frank Aaen om puljen, som dog alligevel bliver sløjfet..

Modererede krav
Et afgørende punkt i spillet om finansloven bliver, at Venstre i begyndelsen af september spiller sig selv på banen med en overraskende kompromisvillighed.

Det lægger samtidig pres på Enhedslisten, der uden eneret på at danne flertal – og af frygt for alternativet – efterfølgende må renoncere på sine krav.

LÆS LEDERFinanslovens nye initiativer er få og små

September igennem relativt tilbageholdende med nye venlige opfordringer til finansminister Bjarne Corydon (S). Ved siden af velkendte dagpengekrav bliver et opgør med bankernes bonusordninger og nye regnemetoder i Finansministeriet dog nævnt som finanslovskrav.

Enhedslisten vælger imidlertid 8. oktober at hamre i bordet med et »ultimativt« krav om en jobgaranti til udfaldstruede dagpengemodtagere. Et krav, der to dage senere bliver modereret til et ultimativt krav om »en løsning«.

Belønning på længere sigt
Den løsning kom aldrig, erkendte politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i går.

LÆS MEREEnhedslisten stemmer ja, men »det er ikke godt nok«

De udfaldstruede dagpengemodtagere må stille sig tilfreds med et halvt år på kontanthjælp. Og derudover er samtlige andre af de ovennævnte krav ikke kommet med i finansloven.

Per Clausen havde gerne set et bedre slutresultat. Men han sætter sin lid til, at belønningen kommer på længere sigt.

»Vi rejser en række krav, og på den måde er vi med til at påvirke den politiske debat, der foregår. Vi satser også på, at vi på længere sigt kommer igennem med de krav«.