Det lykkedes ikke Enhedslisten at få hovedkravet om en løsning på dagpengeproblemet igennem på finansloven.

Til gengæld fremhævede støttepartiet det som et lyspunkt, at finansloven med Enhedslistens mellemkomst indeholder tiltag til at skabe 13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016.

LÆS OGSÅMåling: Enhedslisten går tilbage

Men eksperter er yderst skeptiske over for, om Enhedslistens lyspunkt i finansloven bliver så stort. De mener, at skønnet om skabelse af 13.500 fleksjob er alt for optimistisk.

»13.500 job lyder voldsomt - det er en væsentlig forøgelse af den gruppe, der i dag er i fleksjob«, siger Helle Holt, seniorforsker ved SFI, det nationale forskningscenter for velfærd.

Grebet ud af den blå luft
Dansk Arbejdsgiverforening, som skal ansætte mange af de mennesker, der på grund af nedsat arbejdsevne har behov for et fleksjob, er endnu mere skeptisk.

»Tallet virker grebet ud af den blå luft. Det skal nok lykkes at skabe nogle fleksjob, men det er en vanskelig tid, så kan det være svært i et større omfang at ansætte fleksjobbere«, siger underdirektør Erik Simonsen.

Der er afsat 465 millioner kroner til indsatsen, som blandt andet indfører en bonus på 25.000 kroner til virksomheder, der ansætter personer i fleksjob.

LÆS OGSÅKommentator: Surt år venter regeringen

Aftalens hovedelement er, at der skal ansættes mindst to fleksjobambassadører i hver kommune til at skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere.

Selv om seniorforsker Helle Holt er skeptisk over for, om aftalen vil skabe de mange fleksjob, roser hun oprettelsen af fleksjobambassadørerne.

»For den enkelte virksomhed kan det være svært at sammenstykke en stilling, der giver mening for en person, der skal tages nogle hensyn til, så det lyder ret fornuftigt til at specialisere folk i at finde hullerne«, siger Helle Holt.

For optimistisk
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere er positiv over for forsøget på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarkedet, men mener, at skønnet er for optimistisk.

Foreningen henviser til, at den reform af førtidspension og fleksjob, som Folketinget er ved at gennemføre, i realiteten vil sænke tilskuddet til fleksjob, og dermed nedsætte arbejdsgivernes incitament til at ansætte folk med nedsat arbejdsevne.

»Vi vil i høj grad sætte spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at skabe 13.500 fleksjob. De vilkår, som reformen giver, er, at folk skal ud at konkurrere med raske på arbejdsmarkedet«, siger formand Hans Dankert. Han har heller ikke samme tiltro til fleksjobambassadørernes effekt som regeringen og Enhedslisten.

»Kommunerne har i forvejen haft folk ansat til at finde de job. Om to konsulenter per kommune gør den store forskel, det kan man godt stille spørgsmål til. Det er en lappeløsning på den situation, der opstår med reformen«, siger Hans Denkert.

Kæmpede hårdt imod
Enhedslisten har kæmpet hårdt imod regeringens fleksjobreform, men valgte at lave en aftale for at gøre lidt af skaden god igen, forklarede Finn Sørensen i går på et fælles pressemøde med beskæftigelsesministeren.

»Vi kunne læne os tilbage og skælde ud, men det er ikke vores tilgang til tingene. Der skal en særlig satsning til at skaffe fleksjob, og der ligger nogle rigtig gode elementer i det, hvor fleksjobambassadøren nok er det stærkeste våben, vi har«, siger Finn Sørensen. Han mener ikke, at 13.500 fleksjob er urealistisk over aftalens tre år.

LÆS OGSÅOprøret breder sig i Enhedslisten

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erkender, at man ikke kan være sikker på, at indsatsen giver det aftalte antal fleksjob.

»Det er et skøn, men den samlede satsning er stor. Det er næsten en halv milliard kroner, så der er midler til at lave forsøg og arbejde målrettet«, siger ministeren.