Det er misvisende, når borgerlige politikere nu står i kø for at klandre finansloven for, at forøgelsen af marginalskatten mindsker arbejdsudbuddet.

Sådan lyder konklusionen fra økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der understreger, at arbejdsudbudseffekten på finanslovens lempelse af sukker- og fedtafgifterne er direkte sammenlignelige med en lempelse af indkomstskatten.

LÆS ARTIKELHalv million danskere får uventet skatteforhøjelse næste år

»Jeg mener, at eftersom afgiftslempelserne og skattestigningerne går lige o-p, op, og begge dele i sidste ende har karakter af indkomstskat, så er det neutralt i forhold til arbejdsudbuddet«, lyder det fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der endda på grund af skattetekniske grunde mener, at den samlede effekt kan være et lidt øget arbejdsudbud, »men så er vi altså helt nede i pedanteriafdelingen«.

Borgerlige er oppe i det røde felt
Borgerlige politikere er ellers faret i blækhuset efter, at det er kommet frem, at en del af regeringens og Enhedslistens erhvervsskattepakke i finansloven er finansieret af, at det såkaldte skrå skatteloft - altså maksgrænsen for, hvor meget man maksimalt kan betale i skat - bliver hævet fra 51,5 procent til 51,7 procent.

Med andre ord en forhøjelse af marginalskatten.

LÆS ARTIKELBorgerlige om skat til de rige: »Hul i hovedet«

»En endnu højere marginalskat mindsker incitamentet til at arbejde og mindsker arbejdsudbuddet, og det vil i sidste ende både skade væksten og velstanden«, siger eksempelvis skatteordfører for Liberal Alliance Ole Birk Olesen til Ritzau.

En helt logisk følge
Men forhøjelsen af det skrå skatteloft er ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen en helt logisk følge af, at bundskatten hæves med det samme, nemlig 0,2 procentpoint.

Og forhøjelsen af bundskatten går som bekendt til at finansiere blandt andet afgiftslempelserne på sukker og fedt.

»Som udgangspunkt er den helt naturlige konsekvens af en højere bundskat, at skatteloftet går tilsvarende op. Hvis man ikke havde hævet skatteloftet samtidig med, at man hævede bundskatten, ville det have betydet, at alle havde fået en marginal skattestigning på 0,2 procent undtagen lige præcis dem, der betaler topskat og bor i en kommune, hvor kommuneskatten er så høj, at de rammer det skrå skatteloft. Det ville være en højest besynderlig konstruktion,« siger han med henvisning til, at alle, inklusive dem der nyder gavn af det skrå skatteloft, også får glæde af afgiftsfaldet på sukker og fedt.