Det koster Danmark dyrt, at politikerne overhørte Nationalbankens advarsler inden finanskrisen. De folkevalgte mangler at tage ansvar for deres egen rolle i krisen.

Sådan lyder den kontante afskedssalut fra nationalbankdirektør Nils Bernstein i et interview med Børsen.

Han går i februar på pension og overlader stillingen som formand for Nationalbankens direktion til efterfølgeren, ATP-direktør Lars Rohde.

Umulige at råbe op
Bernstein forudser en årelang oprydning i dansk økonomi med lave lønstigninger og stram finanspolitik, fordi der blev ført en for slap økonomisk politik op til krisen.

»Om jeg så havde stået på Christiansborg Slotsplads, havde reaktionen ikke været anderledes. Politikerne var umulige at råbe op«, siger han.

Han mener, at politikerne op til finanskrisen burde have reageret på overophedningen af økonomien, men det undlod de. Og den daværende opposition ville endda bruge endnu flere penge, fremhæver han.

LÆS OGSÅAkutpakkeindsats gav 10 nye job

Derfor er Danmark tvunget til at føre en stram økonomisk politik mange år frem for at genoprette konkurrenceevnen.

»Konkurrenceevnen har været Nationalbankens bekymring i mange år. Det har vi ofte givet udtryk for«.

»Vi taler om 10-15 år, hvor Danmark har haft højere lønstigninger end de lande, vi handler med, samtidig med en dårligere produktivitetsudvikling«, påpeger Bernstein.

LÆS OGSÅThorning udpeger ny direktør for Nationalbanken

Allerede en måned efter sin tiltrædelse i efteråret 2005 advarede Bernstein om risikoen for, at den økonomiske gryde var ved at koge over.

Formaningen blev fulgt op 10 måneder efter, da Nationalbanken anbefalede en kraftig afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel.

Det afviste regeringen, mens Socialdemokraterne ville bruge to milliarder yderligere end finanslovsforslaget.

Bankerne blev også advaret flere gange om at dæmpe deres udlån, siger Bernstein.