Annonce
Annonce
Annonce
Politik 17. nov. 2012 KL. 22.59

Jens Rohde om udskudt kandidatur: Jeg har skabt signalforvirring

Kontroversiel kronik fra Venstres Jens Rohde udskyder valget af spidskandidat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Venstres Jens Rohde erkender, at hans kronik i Berlingske har skabt forvirring om Venstres linje i EU-politikken.

Derfor vælger han og partiet her til aften efter et langt krisemøde under festen på Venstres landsmøde i Herning at udskyde valget af partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Valget skulle finde sted i morgen, og Rohde var som eneste kandidat selvskrevet til posten.

LÆS ARTIKELVenstre udskyder valg af Rohde som EU-spidskandidat

»Der er nogen, der måske ville kunne misforstå, hvorvidt der er tale om et debatoplæg eller et kampagnegrundlag. Jeg har forsøgt at lave debat for at få regeringen ud af busken og skabe en debat om, hvilken vej Europa skal tage, men det har aldrig været tænkt som et kampagnegrundlag«, siger Rohde til pressen.

Er der noget i kronikken, du fortryder?

»Nej, det er der sådan set ikke. Det er et spørgsmål om at forsøge at starte en debat. Så skal tankerne være lidt højtflyvende, men det har aldrig været tænkt som andet end et debatoplæg«, siger Rohde.

LÆS ARTIKELKrise i Venstre: Jens Rohde vil have fælles EU-militær

DOKUMENTATIONLæs Jens Rohde Kronik i Berlingske

I kronikken, som Rohde har skrevet med Europabevægelsens formand Erik Boel, slår Rohde blandt andet til lyd for et fælles EU-forsvar og mere magt til Europaparlamentet.

»I sådanne debatoplæg er der behov for at spidse pennen lidt. Nu kommer den så samme dag, som vi skulle holde spidskandidatvalg til parlamentsvalget, og så er det med til at skabe signalforvirring. Den signalforvirring ønsker jeg sådan set ikke«, siger Jens Rohde, der samtidig afslører, at kronikken er skrevet for halvanden måned siden, og at han ikke vidste, at den ville blive trykt i morgen.

LÆS ARTIKELKrisemøder i Venstre: Uro om Rohdes EU-kandidatur

Jens Rohde stiller stadig op som spidskandidat for Venstre, men valget er nu udskudt til partiets næste landsmøde i oktober 2013.

»Nu trækker vi vejret og tager os tiden. Så håber jeg også at være kandidat til spidskandidat ved valget næste år«, siger Rohde.