En bred vifte af lande har gjort det klart, at der skal skæres i det oprindelige udspil fra EU-kommissionen.

Kravet kommer blandt andet fra Østrig, Tyskland, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Sverige, der har samlet kræ gruppen Friends of Better Spending. Men det er lettere sagt end gjort, for hver gang Herman Van Rompuy svinger leen over budgettet udløser det et sandt ramaskrig fra de medlemslande, der føler sig hårdest ramt.

Her er et udpluk over de ting, som du skal kigge efter, når der bliver landet en aftale:

Vækst-initiativer

En af de mulige besparelser er strategiske infrastrukturinvesteringer i transport, energi og internet kaldet Connecting Europe, der er et hjertebarn for EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso. Investeringerne skal sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst og fremmer bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Rompuy har med sit seneste budgetudspil skåret puljen ned fra 153 mia. euro til 140 mia. euro.

Samhørighed

Her fylder især støtte til forholdsvis fattige regioner, der betyder meget for især nyere medlemslande, der har organiseret sig i gruppen Friends of Cohesion.

Landene tæller Bulgarien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Kroatien (medlem fra juli 2013).

I det seneste budget tilføres cirka 11 mia. euro til puljen, så den p.t. rummer 320 mia. euro.

Landbrugsstøtte

Danmark og andre lande har været meget villige til at spare i støtten til de europæiske landmænd, der er en af de største poster på EU’s budget. Men det møder som altid enorm stor modstand hos Frankrig.

Og i Danmark advarer brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer om, at danske landmænd risikerer at gå konkurs uden støtten.

Med det seneste udspil flyttes ca 8 mia. euro til posten, så den p.t. rummer 372 mia. euro.

Udviklingsbistand

Dækker penge til udviklings- og katastrofebistand samt EU’s udvidelse.

Puljen er på 60,7 mia. euro.

Rabatter

Herman Van Rompuy kan også skære i rabatten til Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige, men det møder selvsagt møde enorm modstand fra de pågældende lande.

Rabatten er samlet set på 8,3 mia. euro. Herman Van Rompuy foreslår en de facto-beskæring i rabatten til Storbritannien, at skrotte Østrigs og skære lidt i de sidste tre.

En dansk rabat er ikke nævnt i det seneste udkast.

Administration

Premierminister David Cameron fra Storbritannien har presset på for nedskæringer i EU-diplomaters løn, pensioner og frynsegoder.

Posten løber op i ca. 60 mia. euro.

LÆS OGSÅ Camerons kamp mod eurokrater kan spænde ben for EU-budget

Gaver

Endeligt har Herman Van Rompuy også mulighed for at dele ud af lidt gaver ud til landene, sådan at besparelserne nemmere glider ned.

I Danmarks tilfælde kunne en gave til Helle Thorning-Schmidt være at efterkomme hendes krav om en rabat på 1,1 milliard kroner årligt. Men timingen er altafgørende.

Hvis det sker tidligt, risikerer han at skabe misundelse hos et land som Østrig, der formentlig også vil kræve en rabat, hvis Danmark får en.

For at undgå det scenarie forventes det, at Herman Van Rompuy først siger ja til en dansk rabat, når Østrig har sagt god for budgettet, for så er det for sent for østrigerne at gøre indsigelser.