Annonce
Annonce
Annonce
Politik 25. nov. 2012 KL. 13.09 opdateret 25. nov. 2012 KL. 13.22

S-ordfører afviser intern konflikt om købesex trods slingrekurs

Magnus Heunicke afviser, at folketingsgruppen vil kæmpe for at forbyde købesex, selvom det er partiets politik

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kan godt være, at Socialdemokraternes hovedbestyrelse og kongres har besluttet sig for, at partiet skal kæmpe for at forbyde købesex. Men det kommer bare ikke til at ske i denne regeringsperiode.

Det fastslår partiets politiske ordfører, Magnus Heunicke, som reaktion på, at hovedbestyrelsen fredag aften i fuld enighed tilkendegav, at partiet fortsat vil kæmpe for et forbud

»Der er sociale tiltag, der skal nås, før man overhovedet kan komme i en situation, hvor det vil give nogen som helst mening at kriminalisere prostitution. Og det er sådan nogle tiltag, vi er på vej mod nu«, siger Heunicke til Ritzau.

Ministre meldte ud i kronik
Tidligere på ugen skrev justitsminister Morten Bødskov (S) og socialminister Karen Hækkerup (S) imidlertid i en kronik, at »der ikke er noget, der tyder på, at et forbud vil have en positiv effekt. Snarere tværtimod«.

KRONIKEt forbud mod sexkøb er ikke løsningen

Men ifølge Magnus Heunicke kolliderer det synspunkt ikke med kongressen og hovedbestyrelsens vilje om at arbejde mod et forbud.

»Jeg synes, det ville være modstridende, hvis vi faktisk gjorde noget modsat af kongressens beslutning. Det gør vi jo ikke. Vi opgraderer med en massiv social indsats, og det støtter kongressen også«, siger Magnus Heunicke.

Men I arbejder ikke hen mod et forbud af købesex?

»I den her regering kommer der ikke til at være et forslag om at kriminalisere købesex. Det gør der ikke«, siger den politiske ordfører.

LÆS OGSÅS-top får købesex-lussing af enigt bagland

Jeg kan læse på din blog, at du skriver, at du støtter et forbud mod købesex. Gør du det?

»Jeg er socialdemokrat, så jeg anerkender selvfølgelig den socialdemokratiske kongres' beslutning«, siger han.

Især Socialdemokraterne og SF - men også de radikale - har tidligere talt for at indføre et forbud mod købesex.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har tidligere været en af de varmeste fortalere for et forbud, mens det aldrig har været et hjertebarn for Bødskov og Hækkerup.

ritzau