I sidste uge var finansminister Bjarne Corydon (S) med til at overbevise de ansatte i SAS om at gå ned i løn og øge deres arbejdstid for at bevare deres job.

Nu er tiden inde til, at EU’s ansatte også indretter sig på, at vi befinder os i en økonomisk krisetid.

Det mener finansministeren, der i kølvandet på sammenbruddet i EU’s budgetforhandlinger i fredags går til angreb på løn- og pensionsforholdene i EU.

LÆS OGSÅBudgetkrigen: Drama eller en storm i et glas vand?

»Som følge af krisen er medlemslandene nødt til at træffe nogle meget svære beslutninger og reformere deres samfund grundlæggende i disse år. I det lys er det helt naturligt, at også EU’s institutioner prioriterer deres udgifter og viser tilbageholdenhed«, skriver han i en e-mail.

»Derfor er det også klart, at vi fra dansk side ønsker en ambitiøs reform af løn- og ansættelsesvilkårene for de EU-ansatte, som fører til en reel modernisering af ansættelsesvilkårene med bedre sammenhæng mellem løn og præstationer«.

EU's legimitet
For yderligere at lægge pres på EU’s institutioner og ansatte har Danmark og syv andre rige lande – med Storbritannien i spidsen – sendt et fælles brev til EU-kommissionen.

Her opfordrer landene til, at de ansatte i EU i lighed med de offentligt ansatte i medlemslandene bærer deres del af byrden fra den økonomiske krise.

Finansminister Bjarne Corydon vil ikke gå i detaljer med, hvad en reform af løn- og ansættelsesvilkårene betyder.

Men hans britiske alliancepartner, premierminister David Cameron, har i de seneste dage meldt ud, at de overordnede lønudgifter skal skæres med 10 procent, pensionsalderen hæves fra 63 til 68 år, og pensionsudbetalinger sænkes fra 70 til 60 procent af slutlønnen.

Umiddelbart kunne Camerons krav om lavere løn til EU’s ansatte lyde som leflen for en notorisk EU-skeptisk britisk befolkning.

Men ifølge EU-ekspert og professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet er der god grund til at reformere løn- og pensionsvilkårene i EU, særlig fordi EU selv prædiker besparelser i medlemslandene.

»Det er svært at forlange af andre, hvad du ikke forlanger af dig selv. Det handler i sidste ende om noget så vigtigt som EU’s legitimitet«, siger Peter Nedergaard.

Slutløn på 120.000 kroner
Ifølge EU-kommissionens løntabeller starter de månedlige grundlønninger i EU ved knap 20.000 kroner og slutter ved tæt på 137.000 kroner. Dertil kommer en række tillæg. Af lønnen betaler de ansatte mellem 8 og 45 procent i EU-skat afhængigt af deres lønniveau.

En dansk akademiker uden børn kan regne med en startløn efter skat på cirka 30.000 kroner om måneden.

Selv om det er væsentligt over, hvad mange nyuddannede akademikere tjener i Danmark, har kommissionen svært ved at skaffe tilstrækkeligt med jobansøgere fra rige lande som Danmark, oplyser den ansvarlige kommissærs talsmand, Antonio Gravili.

LÆS OGSÅEkspert: EU-budget skal nok falde på plads

»I stigende grad kigger de bedste og klogeste på kommissionens tilbud og siger: Tak, men nej tak«, siger han.

Potentielt kan en forringelse af løn- og pensionsvilkårene i EU derfor også betyde, at færre danskere vil søge til Bruxelles – især fordi det kan være svært for den medfølgende partner at finde arbejde, mener pressechef Jens Ring fra EU-kommissionen i Danmark:

»Vi risikerer, at kun meget få embedsmænd fra Danmark kommer til EU. Det betyder, at den danske forvaltningskultur vil spille en mindre rolle og føre til ringere indsigt i danske vilkår, som for eksempel den danske arbejdsmarkedsmodel«.

Professor er ikke bekymret
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon til advarslen fra kommissionen , men ifølge professor Peter Nedergaard er der ikke grund til at frygte, at danskerne vælger EU-jobbene fra.

»Der er 300 ansøgere til hver eneste ny stilling, der slås op i staten, så det ville da undre, hvis der ikke var nogen af de ledige, der fandt det interessant at arbejde i udlandet. Desuden er det lidt af en skrøne, at det ikke er muligt at finde et arbejde for den medfølgende mand eller kvinde i Bruxelles«, siger han.