Et eller andet sted her på Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slotsplads maser tonerne sig ud af en fattig fløjte.

Med lidt god vilje kan man høre, at der bliver spillet ’Her kommer Jens med fanen’. Det vil Dansk Folkeparti gerne have, at han skal blive ved med, og partiet kæmper for at bevare værnepligten, selv om regeringen ønsker at suspendere den.

LÆS OGSÅDF klar til at spare 2,7 mia. på forsvaret

Det gør den, fordi der skal spares, fordi tiden er løbet fra at tvangsindkalde unge mænd til hæren, og fordi der er så stor ungdomsarbejdsløshed og så stor søgning til militæret, at det er unødvendigt at tvinge dem, der ikke har lyst.

Men de fleste af de 300 soldater på kasernen mener, at værnepligten skal bevares.

Afhængige af hinanden
»I de fem måneder, jeg har været her, er jeg kommet i bedre form, og jeg har fundet kammeratskaber, jeg nok aldrig ville kunne finde andre steder. Det med at løbe rundt i en mose begravet i mudder til halsen og være afhængige af hinanden finder man ikke ret mange andre steder«, siger menig Niklas Ørbæk, der er 20 år og talsmand for soldaterne.

Hans kollega Line Andersen på 22 år er enig. Rigtig mange ville have godt af fire måneder i trøjen.

LÆS OGSÅ»Sure DF stritter imod i forhandlinger om besparelser«

»Især kvinder. Der er mange små nips, som måske er lidt for bange for at knække en negl, og som ville have godt af at komme ud og få lidt disciplin. Herinde ved man, hvad man skal, og man behandler hinanden med respekt på en anden måde end ude i det civile liv. Hver især ved, hvad de andre har gået igennem, og det med at ligge begravet og se smerten i hinandens øjne og tænke, at det her skal vi klare, det giver noget. Jeg har måske ikke altid været så social, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle knytte mig så meget til andre mennesker på fire måneder, som jeg har her«, siger Line Andersen.

Forsvarets stærkeste våben
Begge har lært at håndtere et gevær. Men uden at være to unge ureflekterede soldater, der bare drømmer om ’Gud, konge og fædreland’ og en bjørneskindshue på hovedet, bærer de begge på værnepligtens stærkeste våben. Historien om værnepligten.

Det er den historie, der fortæller, at når en ung mand kommer i forsvaret, kommer han i form, han lærer at gå til venstre, når den overordnede siger ’venstre om’, og han lærer, at ingen er stærkere end det svageste led.

LÆS OGSÅFælles front af soldater i opgør med Hækkerup

Så hvis du hjælper den svage, hjælper du også sig selv. Desuden får han venner for livet og finder ud af, at hvis man ikke gør sin pligt, går det ud over andre. Også hvis man er en kvinde. I forsvaret er det forbudt at bære makeup og dufte af kvinde, for man er omgivet af rigtig mange mænd. Eller som Line siger:

»Vi er her jo ikke for at være lækre. Men der var en af mine kolleger, som havde makeup på flere gange i træk, når hun mødte til inspektion om morgenen. Det var vores sekondløjtnant ikke glad for, og en morgen syntes han, det kunne være nok. Så fik vi ordre til at stille i kedeldrager om morgenen med en makeupfjerner i hånden, og så skulle vi stå og fjerne den makeup, vi ikke havde i ansigtet«.

Pligten værner om fællesskabet
Så kunne den forfængelige lære det. Egentlig er Line ikke indkaldt som værnepligtig. Som kvinde har hun værneret og kan skride, hvis det bliver for surt. Som kvinde har man også andre privilegier.

»Hvis vi er i felten, har vi faktisk ret til et bad hver dag, hvor drengene bare kan være ulækre. Men man skal da være lige så klam og ulækker som dem. Jeg kan huske, da vi havde været gennem Ellebæk Å, stank vi langt væk af kloak. Der ville det da ikke nytte at sige: Jeg skal lige have et bad«, siger Line Andersen, og det er helt nede på det plan, at værnepligten bliver vigtig, mener Niklas Ørbæk.

LÆS OGSÅDF er klar til at stå uden for nyt forsvarsforlig

»Hvis man fjerner værnepligten, og vi bare har værneret, har man krav på dit og dat og et bad hver dag. Vores piger har været så storsindede at sige, at vi kører på samme vilkår som drengene. Men fjerner man pligten og siger, at så er det bare dem, der har lyst, så kan man være på felttur og sige: Jeg føler mig beskidt, og jeg vil gerne have et bad. Så er der jo ikke ret meget fællesskab over det, og det er derfor, man skal bevare værnepligten. Den er udtryk for et fællesskab«.

Det fællesskab er der endnu ikke mellem regeringen og Dansk Folkeparti. De forhandler videre i dag.