Unge mænd, der ikke vil i trøjen, skal ikke længere tvinges.

Med den nye aftale for forsvarets økonomi fra 2014 til 2017 sænkes antallet af værnepligtige fra 5.000 til 4.200, og dermed overstiger antallet af unge mænd, der frivilligt vil aftjene deres værnepligt, antallet af pladser på landets kaserner.

LÆS OGSÅOverblik: Det er på plads i forsvarsforliget

»Nu har vi de facto fjernet pligt-delen af værnepligten. For de seneste år har vi haft langt over 4.000, der har meldt sig frivilligt, så fremover vil dem, vi tager ind i forsvaret, kun være dem, der melder sig frivilligt«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup til politiken.dk efter aftalens indgåelse.

Så værnepligten er blevet en værneret?

»Ja, bortset fra, at det ikke en ret for alle. Vi forbeholder os ret til at tage dem, der er gode, kvalificerede og dygtige nok«, siger Hækkerup, der dog understreger, at begrebet 'værnepligt' overlever dagens aftale.

Havde gerne set færre værnepligtige
Nedskæringerne i antallet af værnepligtige er blot en af flere spareøvelser i den brede forsvarsaftale, der er indgået med alle partier minus Enhedslisten. Samlet set skal der være sparet for 2,7 mia. kr., når aftalen er indfaset i 2017.

Regeringen havde lagt op til en fuldstændig suspendering af værnepligten, men det afviste de borgerlige partier.

LÆS OGSÅDF jubler: Værnepligten er en stor sejr

»Jeg havde gerne set, at vi havde kunnet reducere antallet af værnepligtige yderligere. Men i en forhandling må man give og tage«, siger Nick Hækkerup.

Med den nye aftale har forsvarsministeren frem til 2020 ret til at skrue op for optaget af værnepligtige, hvis behovet skulle opstå.

Derudover skal der skal lukkes flere kaserne, men det er op til forsvaret selv at udpege hvilke.