Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. jan. 2013 KL. 23.13

Erhvervsministeren: Mine udtalelser var uklare

Erhvervsminister Annette Vilhelmsen fastslår, at der et godt samarbejde mellem regeringen og erhvervslivet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Mine udtalelser om årsagen til lav vækst og arbejdsløshed var desværre uklare. Det vil jeg gerne præcisere«.

Sådan siger erhverv- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en pressemeddelelse sent til aften, efter at oppositionen har rejst voldsom kritik af en række udtalelser om erhvervslivet, som hun fremsatte tidligere på dagen.

LÆS OGSÅVilhelmsen hives i samråd efter angreb på virksomheder

Annette Vilhelmsen beskyldte, ifølge Ekstrabladet.dk, blandt andet erhvervslivet for at føre en politisk kamp mod regeringen, i stedet for at hjælpe med at kæmpe mod krisen.

Præciseringen er ikke særlig præcis
Erhvervsministeren mener, ifølge avisen, blandt andet, at virksomhederne i samarbejde med deres borgerlige støtter i oppositionen bevidst modarbejder regeringens krisepolitik.

De har ganske enkelt gjort sig skyldige i at puste krisen kunstigt op, mener hun.

»Vores initiativer får ikke lov til at komme i gang, og derfor kalder jeg det, at det er pustet kunstigt op«, siger hun til ekstrabladet.dk.

Ifølge oppositionspartierne var de udtalelser både »pinlige« og »en hån mod erhvervslivet«. Både Liberal Alliance og Venstre kræver, at erhvervsministeren forklarer sig i et samråd.

»Den her regering er efterhånden ren Ebberød Bank«, siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

I pressemeddelelsen forholder Annette Vilhelmsen sig ikke direkte til sine udtalelser eller til oppositionens kritik.

Hun nøjes med at konstatere, at de har været »uklare«, samt at regeringen skam har et glimrende samarbejde med erhvervslivet.

Det var til aften ikke muligt for Ritzau at få uddybet Annette Vilhelmsens udtalelser.

ritzau