Kongeriget Danmark kan være på vej til at blive en af verdens største eksportører af det radioaktive stof uran.

Efter 25 års modstand mod atomkraft og uranforurening er et flertal i Folketinget for første gang parat til at ophæve den såkaldte nultolerance over for uran.

Hvis Grønland anmoder om det, er muligheden dermed åbnet for udvinding i klodens femtestørste uranforekomst, Kvanefjeld, der ligger i det sydlige Grønland.

S og R vil ikke stille sig i vejen
Uran kommer nemlig med som biprodukt, hvis man vil udvinde en række værdifulde og strategisk vigtige metaller til for eksempel mobiltelefoner. Uran bliver både brugt til kerneenergi og i atomvåben. Og på grund af dets sikkerhedspolitiske betydning skal Danmark tages i ed, før et forbud kan ophæves.

Socialdemokraterne og de radikale vil ikke stille sig i vejen for et grønlandsk ønske - så længe internationale traktater om kontrol med uran overholdes.

LÆS OGSÅFlertal: Staten bør gå ind i Grønland

»Socialdemokraterne går ind for, at konventionerne skal overholdes. Men det, som konventionerne giver mulighed for i lovlig udvinding og lovlig handel og distribution – det kan man udnytte«, siger grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen (S). Samme holdning er dækkende for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), erfarer Politiken.

De radikale er på samme linje. »Man bør gå positivt ind i det. Vi vil være tilbage i en meget mærkelig dansk rolle, hvis vi blokerer et grønlandsk ønske«, siger udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen (R). Det politiske flertal er sikret via støtte fra de borgerlige partier med undtagelse af Venstre.

Afventer redegørelse
Til foråret afleverer det grønlandske råstofdirektorat en redegørelse, der skal fastslå en eventuel uranbrydnings påvirkning af bl.a. folkesundheden og miljøet. Hvis den ikke indeholder større anmærkninger, tegner der sig et flertal i det grønlandske landsting for uranbrydning.

Det drejer sig om de tre partier Siumut, Atassut og Demokraterne, mens dele af Inuitpartiet IA stadig er imod.

GRAFIKFå et overblik over Grønlands kostbare undergrund

Viceselvstyreformand Jens B. Frederiksen (Demokraterne) vil have gang i udvindingen, hvis det viser sig at være ufarligt.

»Vi går ind for deciderede uranminer, så længe det sker på ordentlig vis og i samarbejde med Danmark. Hvis alle mulige andre kan sælge uran, kan vi lige så godt også gøre det. Der er god økonomi i det«, siger Jens B. Frederiksen, der betragter det som »særdeles sandsynligt«, at nultolerancen bliver ophævet efter næste valg, som finder sted senest til juni.

Dansk passivitet
En accept af radioaktive stoffer inden for Rigsfællesskabet kan ændre Danmarks internationale position, vurderer uranekspert Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er et kæmpe vendepunkt i kongerigets udenrigspolitik. Hvis nultolerancen ophæves, bliver Danmark katapulteret ind i verdens atomkredsløb som en af de mest indflydelsesrige stemmer på atomområdet«, siger hun.

Danmark har imidlertid i en årrække undladt at forberede en situation, hvor der i Rigsfællesskabet kan brydes og eksporteres uran.

Fejl i Energistyrelsen
Den slags kræver omfangsrige kontrolsystemer, for at det farlige stof ikke falder i forkerte hænder. Men selv om Landstinget allerede i 2004 vedtog at tiltræde den vigtige, såkaldte tillægsprotokol, der skal skabe større åbenhed, er sagen blevet syltet i København.

BAGGRUNDDet gyldne bjerg, som ingen må udnytte

Det Internationale Atomenergiagentur har hvert år siden 2007 officielt henstillet Danmark til at bringe orden i sagerne. Intet er sket. Fejlen ligger i Energistyrelsen, hvor direktør Ib Larsen erkender, at Grønland er blevet overset gennem fem år.

»Der er sket en fejl nede i systemet, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Men det vil nu blive bragt i orden«.

Den danske passivitet skuffer Grønlands råstofminister, Ove Karl Berthelsen (IA). »Det er selvfølgelig beklageligt og urimeligt, at der ikke bliver gjort noget ved sagen«.

LÆS OGSÅKleist: Undergrund kan frigøre Grønland fra bloktilskud