Lene Espersen var i færd med at udtrykke sin store skuffelse over, at Letland og Litauen hele dagen havde obstrueret EU's første racismelovgivning. Men så prikkede en embedsmand hende på ryggen:

»Ja, sagen er alligevel landet efter samtale mellem tyskerne og balterne, og det er utroligt skønt. De har vel taget notits af, hvor vrede vi alle sammen var«, siger justitsminister Lene Espersen (K) fra ministerrådsmødet i Luxembourg.

Tyske krumspring
Det så ud til, at Estland og Litauen ville obstruere aftalen, fordi de ikke kunne få kriminaliseret benægtelser af overgreb begået af det stalinistiske regime.

De baltiske staters regeringer havde ikke opbakning fra deres parlamenter til kun at kriminalisere racistiske ytringer. Når det alligevel lykkedes, skyldes det et forhandlingskrumspring fra det tyske formandskab.

»Det har været meget hårdt og meget ærgerligt, at vi sad så lang tid uden at nå til enighed. Så jeg er utroligt glad for, at det åbenbart er lykkedes tyskerne at få en rammeafgørelse, som alle kan bakke op om«, siger Lene Espersen til politiken.dk.

Symbolsk betydning
Balterne er gået med til et kompromis, som ikke får en juridisk, men en symbolsk betydning.

Lovteksten lyder nu:

»Rammeaftalen dækker ikke andre kriminalitetsområder end racisme og fremmedhad – eksempelvis forbrydelser begået af totalitære regimer«.

Men så med følgende tilføjelse:

»Ministerrådet beklager imidlertid alle disse forbrydelser«.

Ingen betydning for dansk straffelov
Dermed er der opnået politisk enighed, men med et lille forbehold, der hedder, at Litauen og Letland skal have det endelige grønne lys fra de hjemlige folkevalgte. Dette ligner dog en formalitet.

EU's nye racismeparagraf får ikke konsekvenser for den danske straffelov. Men den er vigtig i forhold til at signalere, at EU står sammen om at bekæmpe racisme og fremmedhad, siger Lene Espersen.