Dansk Folkeparti kommer nu med en samlet uddannelsespolitik, som er langt mere udførlig end den politik, partiet tidligere har haft på området.

Formålet er få fat i flere unge vælgere.

»Jeg læste, at kun én procent af de studerende stemmer på os. Det er jo alt for lidt, og derfor skal vi vise de unge, at vi også har noget at tilbyde dem«, siger uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Tilbud til studerende
Dansk Folkeparti kom tidligere på ugen med en række krav til finanslovsforhandlingerne. Flere af dem handler netop om studerendes vilkår.

Blandt andet vil partiet have fjernet loftet for, hvor meget studerende kan tjene ved siden af SU, ændret SU-reglerne for udeboende under 20 og indføre fradrag for studerendes bøger.

Det nye uddannelsesprogram er endnu et skridt på vejen mod den større satsning på de unge. Men det skal ikke opfattes som en gavebod for at lokke unge vælgere, understreger Martin Henriksen.

»Man kan endda sige, at nogle af holdningerne virker gammeldags, men vi skal jo ikke ændre vores politik for at få fat i de unge. Pointen er ikke at komme med et populistisk udspil, men blot at sige mere tydeligt, hvad vi mener i ungdomspolitikken«.

Kulturbærende fag
De »gammeldags holdninger« i uddannelsesprogrammet er blandt andre, at Dansk Folkeparti vil have indført såkaldte kulturbærende fag i folkeskolen.

Kristendomskundskab og morgensang skal være obligatorisk for alle elever, og eleverne skal lære mere om danske værdier og dansk kultur.

»Vi tror på, at folkeskolen er det sted, hvor man skal have sin ballast og lære at forstå det danske samfund og de danske værdier«, siger Martin Henriksen.

Derfor vil Dansk Folkeparti også have, at alle lærere skal forpligte sig til at opfordre tosprogede forældre til at tale dansk i hjemmet.

»Selvfølgelig må man godt tale arabisk derhjemme, men man skal så vidt muligt tale dansk med sine børn. Det er bedst for integrationen«, siger Martin Henriksen.

Differentieret undervisning
Et andet utraditionelt punkt i det nye uddannelsesprogram er, at Dansk Folkeparti vil inddele folkeskoleelever i differentierede klasser, opdelt efter elevernes faglige niveau og evner.

»Essensen er jo ikke, at man skal få nogle af børnene til at føle sig som tabere. Pointen er faktisk, at det ideelt gerne skulle ende med ét samlet hold, fordi alle får mere ud af at blive undervist sammen med nogen på deres eget niveau«, siger Martin Henriksen.

Partiet vil allerede have børnene opdelt fra 1.klasse, men Martin Henriksen mener ikke, at det er for tidligt at putte børnene i kasser efter evner:

»Man kan da godt sige, at det er tidligt at dele børnene op. Men jeg synes ikke, det er for tidligt. Skal vi ikke få løftet børnenes faglighed tidligt?«.