Høje kornpriser har fået EU’s landbrugsministre til at beslutte, at unionens landmænd igen må så deres braklagte marker til.

Med det håber de på at kunne få verdens eksplosivt voksende kornpriser presset nedad.

Beslutningen blev taget på et ministermøde i Bruxelles og betyder, at Europas landmænd fra efteråret 2007 frem til foråret 2008 ikke længere behøver at lægge 10 procent af deres marker brak.

I stedet skal de dyrke dem, så næste års kornhøst kan blive forøget med mindst 10 millioner ton.

Forkert vridning
Imens det danske landbrug forudser, at den nye mulighed for at opdyrke flere marker ikke vil betyde noget videre for den danske kornproduktion, spår miljøorganisationer, at det i stedet vil få konsekvenser for naturen.

Ifølge blandt andet Danmarks Naturfredningsforening har de braklagte marker fungeret som en helle for dyre og planteliv.

Og langs landets åer har braklægningen betydet, at sprøjtegiftene ikke er røget direkte videre ud i vandløbene. Men det vil være slut, når jorden igen skal pløjes op.

Derfor har blandt andet Socialdemokraternes miljøordfører peget på, at der bør holdes øje med naturen.

Og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har bedt EU-kommissionen om at undersøge de konsekvenser, de nye opdyrkede marker vil få for natur og miljø.

Men at tale om, at naturen betaler prisen, er at skævvride diskussionen, mener Venstres EU-parlamentariker Niels Busk.

»At opgive braklægningen handler om, at alle skal have mulighed for at købe korn og mælkeprodukter. Gør vi ikke noget nu, vil priserne stige endnu mere«.

Luksusproblem
I 1992 blev den obligatoriske braklægning indført, fordi verdens lagre og kølehuse var fyldt til bristepunktet. I dag er situationen den stik modsatte, siger Niels Busk.

Og i 90’erne handlede den tvungne braklægning ikke om at skåne miljøet.

»Man skal huske, at der oprindeligt ikke var blandet miljøpolitik ind i det her«, siger han til politiken.dk.

»At nogen nu forsøger at gøre ophævelsen af braklægning til et miljøproblem, er påtaget. Det vil overhovedet ikke være noget, som ændrer naturen. For Danmark har skrappe miljøregler, og dem holder landmændene sig naturligvis inden for«.

Flere miljøorganisationer har påpeget, at dyre og planteliv, der ellers bliver fortrængt af landbrug, vil blive voldsomt påvirket af mere opdyrkning - hvad mener du om det?

»Det er et luksusproblem når vi begynder at diskutere, at vi skal sætte erhvervslivet i stå af hensyn til miljøet. Det hører slet ikke til i snakken. I stedet er vi nødt til at holde os målet for øje: Vi har brug for fødevarer, fordi priserne er steget eksplosivt og det er ganske klart, at når vi har reserver, bør vi tage dem i brug. Nu«.

»Hvis ophævelsen af den tvungne braklægning ændrede på miljølovene, var det noget helt andet«, siger Niels Busk.

I dag ligger i alt 149.000 hektar brak i Danmark.

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at 25.000 til 50.000 af de hektarer nu vil blive opdyrket igen.