Der er ingen juridiske grunde til, at Danmark sender den næste EU-traktat til folkeafstemning.

Et nyt traktatudkast fra det portugisiske formandskab er renset for punkter, der betyder dansk suverænitetsafgivelse. Det skriver Berlingske Tidende, der har talt med diplomater med kendskab til traktaten.

Det betyder, at traktaten ikke ser ud til at give problemer i forhold til Grundloven og dermed kan regeringen fastholde sin hidtidige kurs, der går uden om at spørge den danske befolkning til råds om den kommende traktatændring.

Regeringen havde ellers lovet at afholde en folkeafstemning om den oprindelige forfatningstraktat.

Danske knaster røg ud
Men traktaten blev som bekendt afvist af både hollænderne og franskmændene, og ved det sidste EU-topmøde i juni spillede det daværende tyske formandskab ud med en ny traktattekst.

Tyskerne havde fjernet de ni punkter, som gjorde det juridisk bindende for Danmark at afholde en folkeafstemning ifølge Grundlovens paragraf 20.

Politisk ser der dog ud til at stigende krav om en folkeafstemning, uanset indholdet i den nye traktat. Både Socialdemokraterne, de radikale samt de to regeringspartier har hidtil lagt op til, at der ikke skal afholdes en folkeafstemning, hvis der ikke er juridiske grunde til det.

Men i sidste uge sagde de konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller, at hun fandt det mest fair at spørge vælgerne. Også Ny Alliance og Dansk Folkeparti kræver en folkeafstemning.