Når danskerne efter valget har sammensat et nyt folketing, ligger der en særlig opgave og venter.

Et flertal i det nuværende folketing har nemlig vedtaget en ændring af tronfølgeloven. Men ændringen kan ikke træde i kraft, førend præcis den samme ændring er blevet vedtaget af et nyt folketing.

Derefter skal ændringen sendes til folkeafstemning.

Danskerne bestemmer
Derfor skal danskerne senest et halvt år efter valget til stemmeurnerne igen for at sige ja eller nej til, hvorvidt kongelige piger skal ligestilles, så de arver tronen, hvis de bliver født før en bror.

Dermed er det den danske befolkning, der i sidste ende skal beslutte, hvorvidt tronfølgeloven skal ændres. Og det kræver, at et flertal af de deltagende og mindst 40 procent af alle stemmeberettigede siger ja ved en folkeafstemning. Ellers er ændringen faldet.

Kompliceret ændring
Når en ændring af tronfølgeloven er så kompliceret, skyldes det, at den følger præcis samme principper som en grundlovsændring. Men da tronfølgeloven ikke direkte er en del af grundloven, kan den godt ændres juridisk, uden at grundloven ændres.

I dag er tronfølgeloven skruet sådan sammen, at både en søn og en datter kan arve tronen i Danmark. Men datteren kan kun arve tronen, hvis hun ikke har en yngre bror. En søn arver nemlig tronen, selv om han ikke er førstefødt.