»I alle samfund er der en åndselite, og jeg mener, at jeg hører til blandt den«.

Bent A. Jespersen har en utændt rød Kings cigaret dinglende i mundvigen, mens han leverer dagens første tilkendegivelse i en række, der skal blive meget længere.

Løsgænger siden 1973
Siden folketingsvalget i 1973 har 66-årige Bent A. Jespersen på nær et par smuttere været en trofast mand på listen over folketingskandidater, der stiller op som løsgængere.

Valget i 1973 har i øvrigt været hans bedste valg, fortæller han.

Indenrigsministeriet ved først mandag, hvor mange løsgængere, der stiller op til årets folketingsvalg, men i 2005 var der 15 løsgængere, der prøvede lykken - dog alle uden held.

Den eneste løsgænger der har klaret sig hele vejen ind i Folketinget er Jacob Haugaard i 1994.

Selvtilliden i orden
Bent A. Jespersen tøver ikke det fjerneste, da han fra sin position i den slidte grønne kontorstol bag det høje træ skrivebord i en lejlighed på Istedgade i København slår fast, at det det er hans pligt at stille op, fordi han tilhører åndseliten med seks gennemførte uddannelser bag sig.

Landmand, smed, sociolog, præst, ingeniør, erhvervspædagog og nu folkepensionist står der på Bent A. Jespersens visitkort, og han håber på at udvide det med socialliberalistisk løsgænger i folketinget efter 13. november og gerne »som mandat nummer 90 og tungen på vægtskålen enten til den ene eller den anden side«, som han siger.

Borgerløn som mærkesag
Bent A. Jespersen stiller op på sin egen liberalsocialistiske borgerliste i Sjællands Storkreds, og hans største mærkesag er en omfattende skattereform.

En borgerløn på 8.000 kroner, der følger alle mennesker – børn, unge og ældre fra vugge til grav - skal sikre levegrundlaget for alle danskere, mens statens indtægter og velfærdssamfundets opretholdelse skal ske gennem et afgiftsbaseret system.

Systemet skal sikre, at de, der har lyst til at arbejde, kan gøre det, men også, at man kan trække sig ud af arbejdsmarkedet i en periode for eksempelvis at fordybe sig i uddannelse eller andet uden at blive tabt på gulvet.

»Vælger du at arbejde, skal du betale 45 procent i skat. Hospitalsvæsenet og andre velfærdsgoder vil fortsætte, og de rigeste vil betale afgifter af deres store fire-hjulstrækkere, så vi bygger et samfund på solidaritet«, siger Bent A. Jespersen og tilføjer, at hans skattereform er fuldt finansieret.

Thorning og Fogh i samme regering
Partifarve betyder ikke det store for Bent A. Jespersen, der aldrig selv har været medlem af et parti.

Det vigtigste er kompetencerne, og selv om folketingskandidaten uddeler røfler til flere af de nuværende medlemmer i Folketinget, er der skam også enkelte, der kan få genvalg.

»Fogh er stærk fysisk, psykisk og har en høj international anseelse, så han kan godt fortsætte for min skyld. Så kan han tage Helle Thorning ind som udenrigsminister og vicestatsminister, så han kan lære hende lidt op – hun er også kønnere at have med rundt end Bendt Bendtsen«.

Havel og Tutu æres
Eftermiddagen er faldet på i den gamle Vesterbro-lejlighed. Bent A. Jespersens lille kontor bugner af ting med en historie.

Bøger står stablet i små skæve tårne på det mørke plankegulv, reolerne er fyldt til randen af gulnede A4-mapper, på væggen hænger en banjo ved siden af indrammede familiefotos og hist og her ligger et udtjent kassettebånd, en efterladt skrue eller andre ting, der tjener tilfældighedernes orden.

Da talen falder på, hvilke tænkere folketingskandidaten er inspireret af, knækker stemmen en anelse og rørstrømskheden hænger i den røgtunge luft.

Den tjekkiske politiker Václav Havel og den sydafrikanske apartheid-frihedskæmper og nobelprisvinder Desmond Tutu er blandt de helt store.

»Det var folk, der virkelig havde nosser og sagde tingene ligeud. Da Tutu sagde til Sydafrikas sidste statschef før systemskiftet, F.W. de Klerk; kan du holde dit eget spejlbillede ud, er du forsonet – det er format og præcis det, som det hele drejer sig om«, siger Bent A. Jespersen, og retter lidt på en lille bordskåner, der ligger på skrivebordet, hvor der står:

»Hele Danmark er en tosseanstalt, men her er hovedcentralen«.