Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande finder i stigende grad deres ægtefælle i Danmark.

På blot seks år er der vendt op og ned på ægteskabsmønsteret. Det skriver Jyllands-Posten.

I 2001 hentede 67 procent af de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande deres ægtefælle i udlandet, typisk fra familiens oprindelige hjemland. Men nu er andelen faldet til 37 procent, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Jyllands-Posten i Udlændingedatabasen for 2006.

I stedet gifter to ud af tre af de unge indvandrere og efterkommere fra lande som Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon og andre ikke-vestlige lande sig nu med personer, der bor i Danmark.

Hver fjerde valgte en dansker
Omkring 24 procent blev gift med en dansker, mens 29 procent blev gift med en herboende indvandrer, og knap 10 procent giftede sig med en herboende efterkommer.

Professor: 24-års regel virker
Ifølge professor Eskil Wadensjö fra Stockholms Universitet, som har forsket i indvandringen til Danmark i de seneste årtier, tyder meget på, at det er virkningerne af den omstridte 24-årsregel, der er slået igennem.

»Det er ganske store ændringer, der er tale om, og det er mest sandsynligt, at 24-årsreglen - sammen med de øvrige stramninger i familiesammenføringer - er en væsentlig baggrund for ændringerne«, siger Eskil Wadensjö.

Ægteskabsforhold har indflydelse på uddannelse
Tidligere i år viste en undersøgelse blandt 44.000 unge indvandrere, at unge indvandreres ægteskabsforhold har en afgørende betydning for deres uddannelsesmuligheder.

En af forfatterne bag undersøgelsen, professor ved Aarhus Universitet og AKF, Anvendte KommunalForskning, Helena Skyt Nielsen, siger:

»Vi kunne konstatere, at de mænd, som blev forhindret i at familiesammenføre en ægtefælle som følge af 24-årsreglen, og som en konsekvens deraf ikke giftede sig, i højere grad blev i uddannelsessystemet, end de ellers ville have gjort«.