Selv om den gmo-majs, som EU’s miljøkommissær vil forbyde at dyrke inden for EU, findes i Danmark, har danskerne intet at være bekymrede for.

Det understreger miljøminister Connie Hedegaard (K).

For den udskældte majssort ved navn 1507, som var den første, der blev godkendt i Danmark, må ikke dyrkes i dansk markmuld.

Og sådan har det været hele tiden. I stedet må den kun importeres og forarbejdes herhjemme.

Derfor er mistanken om, at majsen kan skade naturen, hvor den plantes ud, ikke relevant for danskerne. For den miljømæssige risiko så de danske myndigheder allerede i 2005, da sorten blev tilladt i Danmark, påpeger Hedegaard.

Mange meninger om gmo i Danmark
Men miljøkommissær Stavros Dimas’ bekymring for gmo-sorten har både fået miljøorganisationer og danske politikere op på tæerne.

Talsmand for Greenpeace Dan Belusa har sagt til Ritzau, det er pinligt for Danmark, at EU nu vil have majsen rykket op. Fordi den danske regering for to år siden sagde ja til sorten.

Enhedslisten kræver øjeblikkeligt stop for flere gmo-godkendelser i Danmark, imens Socialdemokraterne taler om forsigtighed, og SF mener, at import af majsen også bør forbydes.

Det er helt unødvendigt, mener miljøministeren. For 1507-majsen ville ikke blive importeret, hvis der var den mindste mistanke om, at den var sundhedsskadelig.

Gmo kan redde menneskeliv
I stedet for at bekymre sig bør danskerne huske at se gmo-afgrøderne i en større generel sammenhæng, mener miljøministeren.

»Der kan være andre perspektiver ved gmo, som vi ikke bare skal sige nej til. Hvis vi kan redde mennesker i tredjeverdenslande, skal vi så sige nej på rygmarven?«, spurgte hun efter tirsdagens møde med EU’s øvrige miljøministre.

I Danmark findes flere forskellige gmo-planter. Alle dyrkes på mindre forskningsarealer og er ikke godkendt til at blive plantet ud på almindelige marker.

Genmodificerede planter
En genmodificeret plante har fået indsat nyt dna i sit arvemateriale ved hjælp af genteknologi. Dna’et stammer fra andre planter, bakterier, dyr eller mennesker.

Den første gmo-plante, tomaten Flavr Savr, blev udviklet i 1994 og havde længere holdbarhed end almindelige tomater.

I 2005 blev gmo-afgrøder dyrket på i alt 90 millioner hektar jord fordelt på 21 lande. Til sammenligning er det samlede dyrkede landbrugsareal i Danmark på knap 2,7 millioner hektar.

USA står for godt halvdelen af den samlede produktion og er det land i verden, der dyrker flest genmodificerede afgrøder. Inden for EU vokser gmo-afgrøder på marker i Spanien, Frankrig, Portugal, Tjekkiet og Tyskland.

De resterende unionslande importerer planterne og dyrker dem på mindre forskningsarealer.