Annonce
Annonce
Annonce
Politik 31. okt. 2007 KL. 15.34

DA kræver arbejdskraftmangel på dagsordenen

Dagpengeperioden skal nedsættes og efterlønnen afskaffes, lyde det fra Dansk Arbejdsgiverforening.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dagpengekarantænen skal øges fra tre til seks uger. Den generelle dagpengeperiode skal nedbringes, så man ikke længere kan hæve dagpenge i fire år.

Aktiveringssystemet skal forbedres, så uddannelserne bliver mere målrettede mod arbejdsmarkedet. Antallet af personer, der overgår til førtidspension skal ned. Og så skal efterlønsordningen afskaffes.

Alt sammen for at skaffe mere arbejdskraft til et dansk arbejdsmarked, der skriger på hænder.

Det kan alt sammen være med til at skaffe mere arbejdskraft til et dansk arbejdsmarked, som skriger på hænder, mener Dansk Arbejdsgiverforeninger (DA):

»Vi mener, at problemet om arbejdskraft bør fylde langt mere i valgkampen. Vi har det ret fantastiske problem i Danmark, at der foruden specialiseret arbejdskraft også er mangel på ufaglært arbejde, og derfor kunne vi godt ønske os, at politikerne tog mere fat på at løse problemet«, siger Erik Simonsen, chefkonsulent i DA.

Plan for at skaffe udenlandsk arbejdskraft er o.k.
Regeringen fremlagde tidligere på efteråret en plan for, hvordan Danmark skal tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.

Planen betyder blandt andet, at jobkort- og greencard-ordningen skal udvikles, ligesom der skal indføres et særligt virksomhedsvisum, som skal gøre det nemmere for danske virksomheder at hente betroede medarbejdere ind fra udenlandske datterselskaber.

Flexjobordning-ordning er alt for attraktiv
Den plan støtter DA. Men når det kommer til indenlandske initiativer, så halter regeringen og resten af de politiske partier langt bagefter.

»Vi har eksempelvis 150.000, som er en del af en efterlønsordning. Det forstår vi ikke rigtigt, når der mangler så meget arbejdskraft«, siger Erik Simonsen, der også langer ud efter den såkaldte flexjob-ordning.

»Vi har en ordning, hvor man få fuld løn, selv om man ikke kan arbejde fuldtid. Det er alt for attraktivt – det bliver nødt til at være sådan, at man får løn for den tid, man arbejder, og så suppleres man af en eller anden form for offentlig ydelse. Det er jo også sådan, vores dagpengesystem fungerer«, siger Erik Simonsen.

Ingen ved, hvor mange ledige stillinger der er i Danmark i øjeblikket. Regeringen har tidligere sagt, at det er op mod 60.000 job, og det koster dansk erhvervsliv milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

»Det er svært at give et friskfyrs-agtigt bud på, hvor meget det vil give. Men det handler også om at sende et signal om, at vi er nødt til at være mere kontante med at få folk på arbejdsmarkedet, hvis tingene skal fungere«, siger Erik Simonsen.