Danskerne skal til stemmeurnerne om de fire danske forbehold.

Det står der i regeringens nye grundlag, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg.

»Regeringen ønsker, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene«, står der blandt andet i regeringsgrundlaget.

Ikke taget stilling til individuelle kryds
Dermed skal der tages endelig stilling de fire undtagelser i det danske medlemskab, der blev vedtaget i 1993 i kølvandet på danskernes nej til Den Europæiske Union.

Hverken Anders Fogh Rasmusen eller Bendt Bendtsen (K) vil svare på, om der skal stemmes om alle fire forbehold under et, eller om det vil være muligt at stemme individuelt.

Ikke et emne i valgkampen
Det er der ikke taget stilling til, lød det på pressemødet i Spejlsalen.

En individuel afstemning ville betyde, at man kunne stemme ja til ét forbehold, men nej til et andet.

EU-forbeholdene har ikke været et tema før valget, men Anders Fogh Rasmussen afviser, at det er en bevist strategi:

»Det er ingen hemmelighed, at regeringen hele tiden har haft den opfattelse, at EU-forbeholdene er en hæmsko for Danmark. Nu siger vi, at tiden er kommet til at lade folk tage stilling til det«, siger statsministeren.

Når tiden er moden
Forbeholdene har været et kildent emne, siden de blev vedtaget i 1993, men nu skal de altså til afstemning.

I det oprindelige grundlag for forbeholdene står der, at de skal væk, når »når tiden er moden til det«.