Enten skal vi ingen afstemning have, eller også skal vi have to.

Nogenlunde sådan lyder Junibevægelsens Jens Peter Bondes reaktion på, at regeringen nu vil sende de fire danske forbehold til folkeafstemning.

»Først skal vi have en afstemning om Lissabon-traktaten, og først derefter kan vi stemme om forbeholdene«, lyder reaktionen fra Jens Peter Bonde.

Enig med Dansk Folkeparti
Lissabon-traktaten bliver navnet på den nye EU-traktat, der ifølge planerne skal endeligt godkendes i Lissabon 13. december i år.

Dermed lægger Junibevægelsen sig på linje med Dansk Folkeparti, der også går ind for, at den nye traktat, reformtraktaten, sendes til afstemning blandt de danske vælgere.

Men hvis vi fik den afstemning om traktaten, så ville I faktisk støtte en afstemning om de fire forbehold?

»Det er ikke Junibevægelsens forehold. Vi vil faktisk gerne have en omformulering af to af forbeholdene, nemlig militærforbeholdet og det retspolitiske forbehold«, siger Jens Peter Bonde.

Skal vi stemme om forbeholdene på en gang eller hver for sig?

»Det er ikke vores sag, for vi stod slet ikke bag forbeholdene i sin tid. Hvis partierne bag formuleringerne gerne vil, så fint med mig. Hvis ikke, så er det også fint«, siger han.

Jens Peter Bonde vil ikke svare på, hvilket af forbeholdene han ville være mest ked af at miste. Men han tvivler på, at euroen reelt bliver sendt til afstemning.

»Vi går ikke med til at afskaffe dem en gros, og jeg kan heller ikke forestille mig, at euroen reelt bliver sendt til afstemning«, siger han.

Danskerne stemte i 2000 nej til at afskaffe forbeholdet om Danmarks deltagelse i euroen.