Annonce
Annonce
Politik 28. nov. 2007 KL. 10.44

Khader vil have flygtninge til Grønland

Grønland er et af de mest åbne og imødekommende samfund, Naser Khader længe har mødt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter tre dage i Grønland, som bød på både hjertevarme og en enorm åbenhed, sidder Ny Alliances formand, Naser Khader, tilbage med en stille undren.

For hvordan kan det være, at der næsten ingen flygtninge er i Grønland?

Den grønlandske netavis sermitsiaq.gl citerede således forleden Khader for følgende kommentar:

»...Grønland har et helt andet forhold til fremmede. Og jeg tror, at Grønland kan tage flere flygtninge. Grønland minder mig om min egen barndom i Mellemøsten. Det er en befolkning med en utrolig åbenhed og imødekommenhed«, siger Naser Khader.

Vil undersøge sagen
Politiken.dk har spurgt Naser Khader, om han mener, at Grønland bør aftage en del af de flygtninge, der kommer til Danmark.

»Grønland får næsten ingen flygtninge, men er dog en del af rigsfællesskabet. Med den åbenhed og imødekommenhed, der præger det grønlandske folk, undrer det mig, at de ikke tager imod flere. Derfor har jeg sagt, at jeg vil hjem og undersøge, hvorfor de ikke tager flere«, siger Naser Khader.

Mødte to med flygtningebaggrund
Han fortæller, at han mødte to personer i Grønland med flygtningebaggrund.

»De var utrolig glade for at være der. Den ene, en irakisk ingeniør, kunne ikke finde arbejde her i Danmark. Nu arbejder han ved Grønlands vand- og energivæsen«, siger Khader og fortsætter:

»Jeg synes, det er mærkeligt, at Grønland ikke modtager flere af de flygtninge, der kommer til Danmark. Jeg er selvfølgelig ikke ekspert på området - jeg har jo kun været i Grønland i tre dage - men jeg synes, det er værd at få undersøgt baggrunden for, hvorfor der kommer så få flygtninge derop. Derfor vil jeg nu på torsdag, hvor vi har debat i folketinget, spørge de grønlandske politikere, om det er noget, vi skal ændre«.

Burde Grønland tage nogen af de flygtninge, der kommer til Danmark?

»Ja, det vil jeg umiddelbart sige, fordi min oplevelse er, at det vil grønlænderne gerne. Spørgsmålet er så, om der er noget teknisk, der forhindrer det. Er der det, synes jeg, at vi skal se på det. Også fordi der jo på Grønland er efterspørgsel på arbejdskraft«, siger Khader og fortsætter:

»Når flygtninge kommer til Danmark skal de igennem et integrationsprogram på tre år med blandt andet 20 timers danskundervisning om ugen. Jeg vil undersøge, om det program også gælder i forhold til Grønland, og gør det ikke det, så er det fordi de ikke er en del af vores udlændinge- og integrationspolitik. Men det synes jeg, at de skal være«, siger han.

Vil med i Selvstyrekommissionen
Selvstyrekommissionen er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilke opgaver der skal overdrages til det grønlandske selvstyre, og Naser Khader fortæller, at han på Ny Alliances vegne ønsker en af de pladser i kommissionen, der er ledig efter Venstres Birthe Rønn Hornbeck og Christian Mejdahl.

»Spørgsmålet er jo, om flygtningepolikken skal være et dansk anliggende, eller om det er et af de områder, der skal overdrages til grønlænderne«, siger Khader.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Musik
13. feb. KL. 12.10 opdateret KL. 13.28
Død. Whitney Houston blev 48 år. - Foto: Darrin Bush/AP

Prisen på Whitney-hits steg markant efter hendes død

Prisen på souldivaens 'ultimate collection' blev kortvarigt sat op på iTunes.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe