Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at blive ligestillede med heteroseksuelle og enlige, når det gælder adoption.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Efter valget tegner der sig nemlig et flertal bestående af oppositionen, Charlotte Dyremose (K), et par yngre Venstre-folk samt løsgængeren Pia Christmas-Møller og de grønlandske medlemmer af Folketinget.

Spørgsmålet har tidligere været oppe at vende i Folketinget tre gange, men denne gang mener Det Radikale Venstres familieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, at der er flertal.

Derfor fremsætter han efter nytår forslaget på ny.

»Dybest set handler det om, at børn får de bedste forældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for«, siger han.

Pia Christmas: Det vigtigste er barnets tarv
Og den konservative løsgænger Pia Christmas-Møller er positivt indstillet.

»Der er ingen tvivl om, at et ansvarsfuldt homoseksuelt par er bedre for et forældreløst barn end et gadehjørne eller børnehjem i Den Tredje Verden«, siger hun.

Pia Christmas-Møller understreger dog, at det altoverskyggende hensyn er barnets tarv og ikke ligestillingen af homoseksuelle.

»Jeg vil ikke være med til at lave symbollovgivning, der i sidste ende betyder, at der kommer færre børn til Danmark, fordi nogle donorlande helt lukker, siger hun.

Flere folketingsmedlemmer vil stemme mod deres partier
Flere partier stiller medlemmerne frit i etiske spørgsmål. Og hvis barnets tarv er i fokus, vil Charlotte Dyremose (K) trodse partilinjen og stemme for forslaget.

»Jeg støtter det, hvis forslaget lægger op til at fremme, at børnene reelt får de bedst tænkelige forældre uanset køn. Men hvis det bare handler om en rettighedskamp for de homoseksuelle, vil jeg ikke støtte det. Børnene er den svage part, og det er børnenes liv, der skal sikres, uanset om man er homoseksuel eller ej«, siger hun.

Også flere af de unge Venstre-medlemmer, der netop er kommet i Folketinget, vil efter alt at dømme stemme for forslaget. Både Sophie Løhde (V) og Karsten Lauritzen (V) overvejer at støtte forslaget.

»Det er vigtigt for mig, at homoseksuelle ikke diskrimineres, og det er ikke statens rolle at blande sig i folks seksuelle præferencer. Men det skal holdes op mod barnets tarv. Hvis hensynet stadig ligger ved barnets tarv, så barnet har samme vilkår som ved heteroseksuelle par, vil jeg stemme for«, siger Karsten Lauritzen.

Dansk Folkeparti og konservative imod
Både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er imod forslaget, da partierne mener, at børn har krav på såvel en mor som en far.

Venstre frygter, at nogle donorlande helt vil stoppe med at samarbejde med Danmark, hvis vi tillader homoseksuelle at adoptere.

»Vi er ikke principielt imod, men der står mange familier på venteliste, og vores bekymring er, at det vil ramme dem, hvis nogle lande lukker helt for adoption til Danmark«, siger ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Gode erfaringer fra Sverige
Sverige var det første land i verden, der gav homoseksuelle lov til at adoptere, og erfaringen i vores naboland er, at det ikke har givet færre adoptionsbørn til Sverige.

Og AC Børnehjælp, der er et af de to danske adoptionsbureauer, er heller ikke bekymret for, at det kan blive en konsekvens af loven.

De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter også forslaget, mens de to færøske medlemmer siger til Kristeligt Dagblad, at de vil undlade at stemme.