De radikale vil bruge ti millioner kroner om året på at screene flygtningebørn og få kortlagt deres problemer i et forsøg på at forhindre, at de bliver kriminelle.

Det siger partiets udlændingeordfører Morten Østergaard forud for forhandlingerne om dette års finanslov, hvor partiet vil kræve, at pengene bliver afsat.

»Det handler om, at vi vil forebygge og sikre, at der bliver grebet ind, hvis nogle af de her børn har traumer, som fører dem ud i kriminalitet«, siger Morten Østergaard.

Udgør flertallet på sikrede institutioner
Det radikale forslag er opstået på baggrund af en rapport fra Teori og Metode Instituttet, der fastslår, at op mod 70 procent af de unge med anden etnisk baggrund, som ender på sikrede institutioner, er unge med flygtningebaggrund.

De unge eller deres forældre har ofte ubehandlede krigstraumer, og det fører ofte til, at de unge bliver utilpassede og ender i en kriminel løbebane.

Årlig psykologsamtale
Derfor vil de radikale have børnene til en årlig samtale hos en skolepsykolog for at sikre, at der bliver taget hånd om problemerne før, de unge ender på en sikret institution.

»Vi vil bruge screeningerne til at yde en forebyggende indsats. Man kan sammenligne det med mammografiscanninger, hvor man vil sikre sig, at kvinder ikke har brystkræft. Selvfølgelig er det ikke alle, der har brug for den her indsats, men hvis det kan sikre, at der bliver grebet ind over for dem, som har problemer, så er det bedre, end at det ender med at være en sag for politiet«, siger Morten Østergaard.

Forslaget er en del af de radikales finanslovsforslag og kommer i kølvandet på en række kontroversielle forslag fra Venstres Søren Pind.

Pind vil overvåge
I søndags lancerede han en række tiltag i Politiken, som skal dæmme op for forråelsen og problemer med knivdrab, ildspåsættelser og hærværk i samfundet. Blandt forslagene er elektronisk døgnovervågning af unge ned i 12-års alderen, differentierede strafferammer, som straffer bandemedlemmer hårdere end almindelige danskere, selv om de begår samme forbrydelse. Og så psykologiske screeninger af unge bandemedlemmer, så de kan blive behandlet, hvis de har psykiske lidelser.

»Bortset fra ordlyden er der ikke meget i vores forslag, som minder om det, Søren Pind gerne vil. Men han har da ret i, at der skal gøres noget for at dæmme op for de problemer, vi har set i den seneste tid«, siger Morten Østergaard og peger på det radikale forslag om at bruge 100 millioner kroner over de næste fire år på en ghettoindsats.

Ressourcer til det der virker
En indsats, som skal sikre, at frivillige foreninger, konsulenter, organisationer og myndigheder kan arbejde sammen og tage hånd om de unge mennesker, som er på vej i en forkert retning.

»Vi går ind for mere af det, som virker. Og vi ved jo rent, at det virker med SSP-arbejde (et socialt samarbejdsprogram mellem skole, sociale myndigheder og politi, red.) og den slags, når bare der er ressourcer nok«, siger Østergaard.

S afviser »apartheid« forslag
På Christiansborg lægger også Socialdemokraterne afstand til Søren Pinds forslag.

Ligesom de radikale mener retsordfører Karen Hækkerup (S), at der nærmere er behov for en socialindsats frem for forslag, som har karakter af »apartheid«.

»Vi er inde i en dødsens farlig udvikling med skader på skoler og biler, og det skal selvfølgelig stoppes. Men vi skal ikke ind i en religionskrig, som Pinds forslag lægger op til. Vi skal fokusere på de ting, der virker«, siger Karen Hækkerup.

Psykologundersøgelser kan virke
Hun mener dog, at psykologiske screeninger kan være et middel, der kan hjælpe på situationen.

»Der er i årevis blevet skåret i midlerne til det her område. Det gælder i forhold til psykologiske diagnosticeringer, det gælder i forhold til kvartersløft programmerne, som, vi ved, hjælper, og det gælder i forhold til SSP- og andet forebyggende arbejde«, siger hun og foreslår, at man finder løsninger, som ligger mellem de bløde radikale værdier og de hårde initiativer fra Søren Pind.

»Vi vil begge dele, for selvfølgelig skal man straffes, når man sætter ild til biler og skoler, Men der skal også være en social indsats«, siger hun.

Sænk den kriminelle lavalder
Hos Dansk Folkeparti mener næstformand Peter Skaarup, at Søren Pind bør gå skridtet hele vejen og og kræve den kriminelle lavalder nedsat til 12 år, som DF flere gange har foreslået.

Og så kræver han, at strafferammerne for ildspåsættelse bliver skærpet, så de indgyder større respekt.

»Men det er klart, at der også er en dimension, der handler om forebyggelse og integration. Men lige nu og her er vi mest optaget af at få stoppet problemerne her og nu, så må vi bagefter se på, hvad vi kan gøre på lang sigt«, siger Peter Skaarup.