Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 5. mar. 2008 KL. 23.24

56 millioner kroner til mere økologi

Nu skal vi have dansk økologi spredt til hele verden, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Glemt er fortidens besparelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere økoologiske brug

  • I 2007 vendte udviklingen i antallet af økologer i Danmark, og den udvikling ser ud til at fortsætte i 2008.
  • Eksperter regner med, at mindst 20.000 hektar bliver lagt om til økologi i år. Men der er afsætningsmuligheder for langt flere landmænd.
  • I januar opfordrede Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, derfor sine medlemmer til at omstille økologisk. Målet er at fordoble dansk økologi-fødevareproduktion senest i 2015.

Dansk landbrug skal nu være kendt for økologiske æbler groet i saltet muld fra forblæste småøer, krægemarmelade smurt på speltbrød og bæredygtig klosterost af råmælk. Og måske knap så meget for blandingssmør fra Arla og jyske svinebaroner.

Ifølge fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal danske økologiske varer nu på verdenskortet, og hun afsætter derfor 56 millioner kroner til markedsføring og produktudvikling af dansk økologi.

Økologi er med til at løse klimaproblemer

»Kvalitet og økologi skal være med til at brande Danmark og give os nye muligheder for afsætning. Det er ikke bare i Danmark, at forbrugerne efterspørger økologi. Hvis vi skal fastholde vores position inden for fødevareproduktion, så skal vi kunne leve op til forbrugernes krav«, siger Eva Kjer Hansen, der slår fast, at økologien har mange andre fordele.

»Det er også oplagt at tænke økologi i forhold til klimaproblemer og få beskyttet naturen og miljøet«, siger hun videre og peger på et stort EU-forskningsprojekt fra februar, der viser, at økologisk frugt og grønt indeholder 40-60 procent flere næringsstoffer og antioxidanter end konventionelt dyrket frugt og grønt:

»Den vinkel gør økologi endnu mere interessant«.

Noget af beløbet skal bruges til at markedsføre dansk økologi næste år, hvor Danmark som nyudnævnt ’Årets Økologiske Land 2009’ skal være en slags vært for den globale økologimesse i Nürnberg.

Flere økologer
Eva Kjer Hansens initiativ er et sidste skridt i regeringens kovending i forhold til økologi.

Da Fogh-regeringen trådte til i 2001, blev der fjernet betydelige midler til udvikling af nye produktområder inden for økologien og til innovation og oplysning. Antallet af økologiske landmænd faldt mellem 2003 og 2006. I 2007 vendte billedet, da faget fik tilbageført midler efter pres fra blandt andet Dansk Folkeparti. For første gang siden 2002 begyndte antallet af økologer igen at stige.

Retter I ikke bare op på tidligere fejltagelser?

»Det er jeg ikke enig i. Vi bakker op om en ny udvikling og efterspørgsel for denne gruppe varer. Landmænd kan se, at markedet er der nu, og så stiger finansieringsbehovet«, siger hun.

Efterspørgslen er eksploderet
Rigtigt er det da, at forbrugernes efterspørgsel er eksploderet de sidste tre år.

I øjeblikket er danskerne de formentlig mest økologisk begejstrede i Europa. En Arla-undersøgelse af 3.700 forbrugere i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA viste for nyligt, at langt flere danskere valgte økologi som det vigtigste forhold i valget af mejeriprodukter end forbrugere i undersøgelsens andre lande.

Glæde hos økologerne
Økologisk Landsforening er begejstret for ordningen.

»Det her tiltag er et væsentlig løft til økologisk markedsudvikling på det helt rigtige tidspunkt. Vi mærker et stigende engagement fra regeringsside«, siger direktør Paul Holmbeck.

Rejsehold skal opsøge producenterne
Indtil videre har den danske økologiske eksport mest af alt bestået af gammelkendte varer: svin, mælk og ost fra de store danske producenter.

Men det skal et nyt rejsehold råde bod på ved at rejse rundt og rådgive de mindste danske producenter af livsstilsprodukter om, hvordan de kan markedsføre deres varer – om det så er saltmættet Marsklam fra Thy; stenkværnet mel, hvor kornets naturlige næringsstoffer er beholdt frem for sorteret fra; Jerseykalve, der har gået på naturarealer; rabarberchutney fra Fyn; is lavet af birkesaft, eller hvad der ellers er på markedet. .

Ifølge fødevareminister Eva Kjer Hansen er der også andre tiltag på vej. Til sommer kommer en rapport om, hvilke barrierer der afholder landmænd fra at lægge om til økologi, og der skal ifølge ministeren forskes meget mere i økologisk dyrknings- og opdrætsmetoder.

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Giro d'Italia 2012
27. maj. KL. 17.19 opdateret KL. 18.13
lyserødt. Ryder Hesjedal var allerhøjest nævnt blandt outsiderne til en samlet sejr i Giro d'Italia. Men canadieren endte helt til tops efter en flot afsluttende enkeltstart. - Foto: DANIELE BADOLATO (arkiv)/AP

Giro-vending: Canadisk overraskelse stjæler samlet sejr

Ryder Hesjedal tager den samlede Giro-sejr fra Rodriguez efter flot temporidt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe