»Et opråb til os alle sammen om, at vi skal passe på, at vi ikke bliver for magelige«.

Sådan betegner den konservative kulturminister Brian Mikkelsen den bog med 35 udvalgte milepæle i demokratiets historie, som regeringens demokratikanonudvalg i dag præsenterede.

»Demokratiet er under pres. Der er jo folk i verden – og også desværre i Danmark – som ikke vil demokratiet, som ikke vil ligestilling, som ikke vil have den frie stemmeret, som ikke vil have, at man har lov til at sige, hvad man selv mener«.

1989 var et glansbillede
Hvornår har demokratiet egentlig haft det bedre end nu?

»Tiden lige efter 1989 var – i den levetid jeg har haft – glansbilledet på demokratiet. For her oplevede man, at de østeuropæiske stater, kommunismen, brød sammen. Folk fik frihed, folk fik lov til at stemme«, siger kulturministeren og fortsætter:

»Så kom der en periode gennem 90’erne, hvor der skete en masse ting, og nu oplever man så igen, at demokratiet er under pres. At andre vil et andet samfund end vores«.

Tilbageslag siden
Og du føler, at det pres er større nu end for 10 eller 20 år siden?

»Det er i hvert fald større end for 15-20 år siden. Min milepæl i nyere tid er 1989. Så var demokratiet jo også under pres i 70’erne og 60’erne. Det var det ikke mindst i 30’erne og 40’erne. Der var det endnu mere under pres end i dag«.

Så demokratiet har det bedre i dag, end hvis vi går langt tilbage, men det har det faktisk dårligere end lige efter 1989?

»Ifølge min egen vurdering så har demokratiet det meget bedre end for 50 år siden og alt inden da. Så synes jeg, at demokratiet havde en glansperiode i årene lige efter ’89, og så er der kommet nogle tilbageslag igen«, siger Brian Mikkelsen.

Muhammed eller ej
Hverken Brian Mikkelsen eller regeringens to andre repræsentanter, Bertel Haarder (V) og Per Stig Møller (K), ville tale direkte om muslimer og Muhammedkrise, men det skinnede tydeligt igennem, at behovet for en demokratikanon knytter sig til de senere års konflikter med fundamentalistiske muslimer i forskellige afskygninger.

Muhammedkrisen er heller ikke med i den nye kanon, men det var ikke alle udvalgsmedlemmer lige begejstrede for.

Sognepræst Kathrine Lilleør erklærede sig »frygtelig ked af«, at bogen hverken rummer tegningerne eller hollænderen Ayaan Hirsi Ali.

Kanon mere til muslimer
Skoleinspektør på Rådmandsgade Skole med 76 procent tosprogede børn siger åbent, at kanonen retter sig mere mod muslimer end danskere.

»Det er da meget i forhold til den muslimske indvandring. Det er da helt klart, og det behøver vi ikke at lege skjul med. Det tør jeg godt at sige højt«, siger hun og fortsætter:

»Og det er jo blandt andet, fordi de mangler en reformation, det er stadigvæk Gud og Koranen. Jeg er ikke en skid berøringsangst. Og ja, der skal doceres, for der mangler 500 år, så der er altså ligesom et efterslæb. Vi kan ikke klare det på en sommereftermiddag, men vi kan lave en kanon, vi kan starte en debat, og der er rigtig mange, der er klar til den«.