»Jeg risikerer at miste min produktion«, siger Sean Scully og ser sig rundt i sin nyeste investering:

En stald til 100.000 euro, cirka 750.000 kroner, som han og sønnen på 19 er i gang med at bygge.

Stalden er et nyt EU-krav, og den skal stå færdig inden december.

Nervøs for brasiliansk kød
Men stalden kan vise sig at være en dårlig investering, frygter Sean Scully. Han driver et lille familielandbrug og lever af oksekødsproduktion, og lige som de fleste irske kvægavlere er han nervøs for sin besætning, fordi EU har åbnet op for import af billigt oksekød fra Brasilien.

Den beslutning er bestemt ikke populær her i Port Laoise i hjertet af landbrugs-irland. Og det kan betyde, at de indflydelsesrige landmænd vender sig mod EU og stemmer nej ved den kommende folkeafstemning om Lissabontraktaten.

»Hvis priserne går ned, vil irske landmænd straffe regeringen og EU med et nej, og det vil helt sikkert påvirke resultatet«, siger Sean Scully, som overtog gården fra sin far i 70’erne.

Håber befolkningen lytter
Selv om landmændene og vælgere beskæftiget i landbrugssektoren næppe alene er nok til at kunne tippe vægtskålen ved en afstemning, så håber de, at befolkningen vil lytte til deres advarsler. Ikke mindst fordi landbruget bidrager med milliarder af kroner til den irske eksport.

Kvægavlerne eksporterer for eksempel 90 procent af den irske produktion - en industri, der løber op i knap 12 milliarder danske kroner årligt. Hos dem vækker det derfor vrede, at EU’s WTO-forhandlinger ser ud til at resultere i, at markedet åbnes yderligere for kød fra Argentina og Brasilien.

»Hvis det sker, ødelægger du kødproduktionen i EU, fordi vi har høje produktionsomkostninger med høje foder- og energipriser«, siger Scully og peger på, at EU ikke må glemme vigtigheden af at kunne brødføde sin befolkning, hvis kvægavlere i Sydamerika skulle lægge produktionen om.

Produktion overlever ikke
»Hvis WTO-forhandlingerne går igennem, som de ser ud nu, kan jeg ikke se, hvordan min produktion overlever«.

Sean Scully er som de fleste af sine kolleger utilfreds med EU’s handelskommissær, britiske Peter Mandelson, som leder forhandlingerne i WTO.

»Han har meget lidt respekt for landmænd. Han bytter landbruget væk for at komme ind i finanssektoren i Sydamerika. Vi bliver byttet væk som i et spil matador«, siger Scully.

Under et møde med landbrugsministeren og den irske premierminister 7. marts meddelte Irlands største landbrugsorganisation, IFA, at det vil koste op mod 50.000 job i den irske landbrugssektor, hvis ikke Mandelson stoppes.

Køligt forhold til EU
I januar viste en meningsmåling fra analyseinstituttet TNS mrbi, at 27 procent af landmændene ville stemme for Lissabontraktaten, mens otte procent ville stemme nej.

Men forholdet mellem EU og de irske landmænd bliver stadigt køligere, og hvis WTO-forhandlingerne går på plads inden anden uge af juni, hvor irere skal stemme om Lissabontraktaten, kan vrede landmænd stå i vejen for et ja.

Det bekymrer allerede i magtens korridorer i både Dublin og Bruxelles, siger kilder til Ritzau. Med et nej i Irland kan traktaten ikke ratificeres, og bliver den ikke det i alle medlemslande, kan den ikke træde i kraft.

EU-charmeoffensiv i Irland
EU’s danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, var derfor allerede på charmevisit i Irland i januar, og her sikrede hun efter sigende, at den største af Irlands tre landbrugsorganisationer, IFA, nu støtter et ja.

Siden har formanden for IFA, Padraig Walshe, dog understreget, at det kan blive meget vanskeligt for medlemmerne at støtte et ja til Lissabontraktaten, hvis Mandelson får sin vilje i WTO-forhandlingerne, som ifølge IFA vil have »ødelæggende effekt på vores landbrugssystem«.

Derfor demonstrerede svineavlere fra IFA så sent som i torsdags uden for et af de største supermarkeder i Dublin mod lave kødpriser og mod, at de lige nu taber 25 euro, cirka 188 kroner, per gris.

Brug for flere løfter
Sean Scully hører til en anden landbrugsforening, ICSA, hvor han er formand for kvægavlerne.

»Vi skal have mange løfter for at stemme ja«, siger han, mens han betragter sin nuværende udendørsstald og omtrent 30 af sine køer.

Gården er det livsværk, han sammen med sin kone har levet af, siden de blev gift.

»Magaret og jeg har bygget alt dette for 24 år siden. Vi har gravet det ud selv«, siger han og peger på renderne under stalden.

»Nu er alt dette på spil. Nu kan vi miste det«.