Ideen bag Mette Frederiksens ni teser er blevet fostret af unge socialdemokrater.

Det er nemlig det nye centrum-venstre tidsskrift Vision, der har bedt næstformanden i den socialdemokratiske folketingsgruppe, Mette Frederiksen, om at formulere ni teser.

Det gjorde hun, og teserne er blandt andet, at pligter kommer før rettigheder, og danskerne skal være borgere frem for forbrugere.

Og inspirationen har været helt tydelig: For to måneder siden var redaktøren for Vision nemlig med til at skrive en kronik under overskriften '29 velfærdspligter'.

Unge socialdemokrater står bag
Han var sammen med to andre unge socialdemokrater bekymrede for, at den meget snak om velfærdsrettigheder kom til at stå alene.

»Derfor skal vi igen turde stille krav - og kræve, at rettigheder og pligter igen følges ad. Eller som der står på arbejderbevægelsens gamle røde faner: 'Gør din pligt - kræv din ret'«, skrev Jens Jonatan Steen, Anders Kronborg og Peter Hummelgaard Thomsen i kronikken.

Vil lægge en ny linje
Jens Jonatan Steen forklarer, at de ønsker at lægge en ny linje for Socialdemokraterne.

»Vi er jo mange af os, der stemte på Helle Thorning, der gjorde det for at få politisk fornyelse. Det har vi ikke fået i tilstrækkelig grad, og nu forsøger vi at gå vores egen vej«, siger han. Det er derfor, de har bedt Mette Frederiksen formulere de ni teser.

Hun var en af de folketingsmedlemmer, der var positive over for kronikken om velfærdspligter. Jens Jonatan Steen forklarer, at de unge kronikører har haft en dialog med Mette Frederiksen, efter kronikken blev bragt, hvor hun roste budskabet.

»Men teserne er hendes eget værk. Vi har ikke vidst, hvad hun ville tage med der«, siger han.

Må ikke være et rettighedsparti
Også formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Jacob Bjerregaard, er glad for debatten.

»Både pligter og rettigheder er utrolig vigtige, og det er noget, som vores parti har godt af at få genopfrisket og sat på dagsordenen. Det er vigtigt at få sat ord på det, kød og blod, fordi det gennemsyrer de fleste af vores politiske forslag«, siger han.

Han roser Jens Jonatan Steen og de andre for at sætte det på dagsordenen.

»Pligt og rettigheder hænger sammen, og det er vigtigt, at begge dele får plads. Vi kan ikke bare være et rettighedsparti«, siger Jacob Bjerregaard.

S skal turde drømme
Jens Jonatan Steen vurderer, at der hos Socialdemokraterne er en bred forankrig til at diskutere, hvordan samfundet skal se ud.

»Vi skal tilbage til at have et Socialdemokrati, der tør drømme om fremtiden. Politik handler om at drømme«, siger han.

Det vil SF og de radikale gerne være med til. I hvert fald har begge partier omfavnet udspillet fra Socialdemokraterne.

»Bestræbelserne er at sætte gang i en idépolitisk debat på venstrefløjen. Det er ikke et bevidst forsøg på at samle oppositionen. Men hvis det kan det, så vil vi da være utroligt stolte«, siger Jens Jonatan Steen.

Udspil kan samle oppositionen
Han mener, at oppositionen skal formulere et fælles valggrundlag, ligesom SF gentagne gange har forslået.

Socialdemokraterne og de radikale har hidtil afvist det, men med de ni teser er der måske alligevel en mulighed for at samle oppositionen om et fælles projekt.

»Det vil være utrolig stærkt, hvis oppositionen kan gå til valg på et fælles grundlag. Det vil være et stort plus«, siger Jens Jonatan Steen. Han fremhæver dog, at det kræver, at der er folk på de indre linjer i SF, der flytter sig blandt andet på partiets økonomiske politik.

»Et fælles valggrundlag forudsætter, at vi kan opbygge en tillid hos de vælgere, der stadig ser SF i et traditionelt perspektiv på den økonomiske politik«.

DSU positive over for fælles krav
Også Jacob Bjerregaard vil gerne være med til at gå til valg på en række fælles områder.

Men han understreger, at partierne er forskellige og, ud over et fælles oplæg, skal kunne have deres egne områder at gå til valg på.

»I Norge fandt centrum-venstre-partierne nogle få områder, de var fuldstændig enige om, og som de blev ved med at køre på. Det er meget rigtigt, og det ser jeg meget gerne, at vi gør herhjemme«, siger han, og foreslår, at det blandt andet kan være på områder som skat, fattigdom, integration og økologi.