SF’s partileder Villy Søvndal undrer sig over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lover afstemning om det danske euro-forbehold.

Fogh har sagt til den tyske avis, at danskerne skal stemme om euroen på et tidspunkt, men Villy Søvndal tror ikke på, at statsministeren er parat til at opsøge det, som Søvndal kalder for »det mest forudsigelige nederlag« i dansk politiks historie.

Søvndal undrer sig
»Det undrer mig, at Anders Fogh har udtalt sig, som han har gjort. Nu må vi lige vente og se, om der er vand i historien eller ej – umiddelbart undrer det mig meget. Men hvis den holder vand, så er det klart, at Anders Fogh vil få kamp til stregen«.

For I kan stadig ikke anbefale et ja til euroen?

»Nej, og jeg vil anbefale Fogh, at han revurderer sin argumentation fra sidste gang. For det vil være svært at gå ud og sige, at hvis ikke vi kommer med, så stiger renten, så stiger arbejdsløsheden, og hvad han ellers sagde i år 2000. Han er nødt til at finde et nyt sæt argumenter«, siger Villy Søvndal, der har talt med Anders Fogh Rasmussen tidligere i dag.

Villy Søvndal ønsker ikke at fortælle, hvad de to partiledere har talt om.

Fogh har brug for bred aftale
SF er på forhånd udset til at spille en nøglerolle i spørgsmålet om de danske forbehold. Anders Fogh Rasmussen har brug for en bred aftale i Folketinget, hvis han skal gøre sig håb om at vinde en afstemning, og i den forbindelse har SF gjort det klart, at partiet ikke kan sige ja til euroen.

Hidtil har regeringen da heller ikke talt om en euro-afstemning – den har fokuseret på rets- og forsvarsforbeholdet. Men i Die Welt er Anders Fogh Rasmussen citeret for følgende:

»For at sige det klart: Der vil komme en folkeafstemning om euroen«.

SF holder fast i sit nej
Dermed åbner han altså op for en afstemning om den fælles europæiske møntfod, selv om SF altså stadig siger nej.

»Vi siger nej, fordi det er en konstruktion, der ligger alt for lidt vægt på sociale vilkår, bekæmpelse af arbejdsløshed og sådan noget. Og som fokuserer alt for snævert på nogle rigide økonomiske mål«, siger Søvndal.

»Den anden hovedbegrundelse er, at i de lande, som er overgået til euroen, har det medført store prisstigninger for forbrugerne – Slovenien senest, men tidligere også Tyskland og Holland – og det har vi ikke noget ønske om«, siger Villy Søvndal.