De er dybt professionelle. Der bliver flere og flere af dem. Og deres henvendelser bliver meget ofte brugt, når der skal træffes vigtige beslutninger.

Sådan siger en stor del af Folketingets medlemmer om de mange danske lobbyister og interesseorganisationer, som daglig henvender sig med mail, ringer eller inviterer på kaffe.

Ifølge en rundspørge fra hjemmesiden Public Affairs Academy til Folketingets medlemmer svarer tre ud af fire, at de oplever en stigning i antallet af henvendelser fra privatpersoner, virksomheder eller organisationer, der vil påvirke deres holdning til en given sag.

Det bliver voldsommere
Socialdemokraternes it- og teleordfører Ole Hækkerup sad i Folketinget fra 1998 til 2001 og blev genvalgt ved valget i november sidste år.

»Jeg får flere henvendelser i dag inden for it- og teleområdet, end jeg gjorde dengang. Og det bliver helt sikkert voldsommere i fremtiden. Det er helt legitimt, men man skal hele tiden holde sig for øje, hvem man taler med, og hvad de har af interesser«, siger Ole Hækkerup.

Netop it- og telebranchen er kendt for at have meget aktive lobbyister ansat, der forsøger at påvirke lovgivningsarbejdet. Venstres it- og teleordfører, Torsten Schack Petersen, oplever efter bare tre år som ordfører på området en stigning.

»Der kommer bare flere og flere henvendelser. Nogle gange er det bare en mail eller et telefonopkald, andre gange mødes man med folk. Folk har jo noget på hjerte«, siger Torsten Schack Petersen.

Demokratisk problem
Lobbyisme – eller public affairs, som branchen selv kalder det – er en helt legitim del af lovgivningsprocessen, og langt de fleste politikere hilser henvendelser og partsindlæg af rådgivende karakter velkommen. Rundspørgen viser da også, at hovedparten af politikerne på Christiansborg oplever en stigning i kvaliteten af de henvendelser, de modtager.

Ingen kan dog se, hvilke lobbyister der påvirker hvem. Og det kan blive et problem, mener Mads Christian Esbensen, der er ekstern lektor i politisk strategisk kommunikation på RUC og KU.

»Vi kan se, at der er sket en eksplosion i antallet af henvendelser til folketingsmedlemmerne, og det understreger behovet for, at man fra politisk hold begynder at diskutere, hvordan vi skal forholde os til lobbyister i Danmark. I dag er der ingen åbenhed om, hvem lobbyisterne er, og vi risikerer, at lobbyister henvender sig til politikere, uden at politikerne ved, hvem de er. Det kan blive et demokratisk problem«, siger Mads Christian Esbensen, der ved siden af lektorgerningen arbejder i et lobbyistfirma og er redaktør for Publicaffairsacademy.dk, der har lavet undersøgelsen.

Tallene overrasker
Den viser også, at lobbyisterne har stor succes med deres påvirkningsarbejde. 88 procent af politikerne, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de bruger de oplysninger og partsindlæg, de får udefra.

Det er »meget bemærkelsesværdigt«, mener Mads Christian Esbensen. »Det viser, at man kan spille en rolle i den politiske proces, hvis man er professionel i sine henvendelser til politikerne«, siger han

Tallene overrasker Ove Kaj Pedersen, der er professor i offentlig administration på CBS. »Det er forventeligt, at lobbyismen i Danmark er stigende. Men skal man tro disse tal, er omfanget noget større, end jeg havde forventet«, siger han.

Flere andre lande er væsentlig længere fremme med etiske retningslinjer for, hvad lobbyister kan tillade sig. EU-kommissionen indfører om kort tid et frivilligt register for lobbyister , der vil tale deres sag over for EU’s kommissærer og embedsværk, og i Tyskland er lobbyisterne allerede tvunget til at lade sig registrere, hvis de vil mødes med magthaverne.