Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 5. maj. 2008 KL. 20.47

Den Røde Skole vil beskatte rige boligejere

Græsrødderne i Ritt Bjerregaards Røde Skole er klar med manifest. Flere af forslagene er kontroversielle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De fire stile

Sundhed: Der skal satses massivt på forebyggelse i de kommende år. Et nyt fag - krop og sundhed - skal på skoleskemaet en time dagligt på alle klassetrin i folkeskolen.

Biler og trafik: Det skal være dyrere at køre bil i fremtiden. Trængselsafgifter skal indføres og kørselsfradraget skal aftrappes.

Integration:
Integrationsindsatsen skal ikke styres af love og regler, men af dialog og debat. Og så skal økonomiske incitamenter få firmaer til at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Bolig: Uligheden skal mindskes, blandt andet ved at man i fremtiden skal betale mellem 10 og 30 procent i skat af gevinsten ved salg af egen bolig.

Rige boligejere skal beskattes med op til 30 procent af gevinsten, når de sælger deres bolig.

Samtidig skal det blive dyrere at køre i bil ved at lægge afgifter på bykørsel, mens kørselsfradraget på sigt helt skal fjernes.

Sådan lyder nogle af de kontroversielle forslag i fire stile , som initiativgruppen bag Københavns overborgmester Ritt Bjerregaards Røde Skole tirsdag offentliggør.

Flere folketingsmedlemmer er positive

Ritt Bjerregaard etablerede sidste efterår den røde skole som en direkte reaktion på Socialdemokratiets historisk dårlige valgresultat. Siden er i alt 300 elever mødt op i lokale røde skoler landet over, hvor de har diskuteret Socialdemokratiets vej ud af krisen.

Stilene bliver modtaget positivt blandt flere Socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

»Det meste er udtryk for visionær Socialdemokratisk politik. Blandt andet mener jeg, at vi skal lægge afgifter på kørsel i byerne. Men om det er den rigtige model, skal vi diskutere«, siger den Socialdemokratiske kommunalordfører Rasmus Prehn.

Skattefradrag til indvandrervenlige firmaer
Integrationen er også et emne i Den Røde Skole.

Eleverne mener blandt andet, at virksomheder bør belønnes med et skattefradrag, hvis de hyrer flere danskere med indvandrerbaggrund. Samtidig skal den offentlige sektor tvinges til at hyre flere indvandrer gennem kvoteordninger.

Den idé støtter Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov:

»Jeg synes, at tiden er inde til at gøre noget mere håndfast på det her område. Så derfor er jeg med på at vi nu må lovgive området«, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, der vurderer, at flere af forslagene vil vinde frem blandt menige Socialdemokrater:

»Jeg tror at flere af de delegerede vil kigge positivt på forslagene, når vi holder kongres i efteråret«, siger Adelskov.

Ser ikke mildt på hårdere beskatning af boligejere
Den Røde Skole har fra starten været en torn i øjet på den Socialdemokratiske ledelse og partiets formand Helle Thorning-Schmidt, som før offentliggørelsen ikke har været præsenteret for skolens nye manifest.

I følge politisk ordfører Henrik Sass Larsen er de fleste af forslagene »god socialdemokratisk politik«, som han kan nikke genkendende til, men tanken om at beskatte boligejerne hårdere er langt fra skiven.

»De bliver allerede beskattet to gange på deres bolig gennem ejendomsværdiskatten og grundskylden. Hvis man indførte det her i morgen, vil det betyde at en hel del boligejere ville være insolvente, fordi priserne er faldende. Det kan jeg ikke se er en socialdemokratisk mærkesag«, siger Henrik Sass Larsen.

Integration og udvidelse af kollektiv trafik en god ide

Tankerne om integration og udvidelse af den kollektive trafik vil han derimod gerne høre mere om.

»Jeg glæder mig til at få uddybet, hvad man har forestillet sig om at give indvandrere jobs - om det skal være et decideret retskrav - det synes jeg er en utrolig spændende tankegang«, siger den politiske ordfører.

Ifølge eleverne selv vil de gøre Socialdemokratiet mere rødt. Professor Claus Bryld, som har skrevet om Socialdemokratiets historie, ser stilene som et udtryk for klassisk socialdemokratisk politik:

»Det viser tilbage til en klassisk socialdemokratisk linje fra eksempelvis tresserne, hvor man tog fat om problmerne, og ikke i så høj grad leflede for vælgerne, som der har været tendens til i de senere år«, siger Claus Bryld.

Annonce
Annoncer

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Giro d'Italia 2012
27. maj. KL. 17.19 opdateret KL. 18.13
lyserødt. Ryder Hesjedal var allerhøjest nævnt blandt outsiderne til en samlet sejr i Giro d'Italia. Men canadieren endte helt til tops efter en flot afsluttende enkeltstart. - Foto: DANIELE BADOLATO (arkiv)/AP

Giro-vending: Canadisk overraskelse stjæler samlet sejr

Ryder Hesjedal tager den samlede Giro-sejr fra Rodriguez efter flot temporidt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe