Dommeren skal udstråle neutralitet og må ikke. Nævninge skal være bredt rekrutteret, og må gerne. Bære tørklæde, altså. Det mener Venstre.

Dansk Folkeparti så ellers gerne, at lægdommerne i de danske retssale blev tørklædefri, men den holdning får ikke opbakning fra Venstre, siger Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, til politiken.dk.

Alle skal kunne være domsmænd
»Vi ønsker at tage hensyn til, at der skal være en så bred rekruttering til lægdommere som muligt. Det har vejet over hensynet til, om de må bære religiøse symboler«, siger han.

Hvorfor stiller man ikke samme krav til upartiskhed til lægdommere som til dommere?

»Ønsket fra regeringens side har været, at vi skal kunne sikre en bred rekruttering, hvor både mænd og kvinder, yngre og ældre skal kunne være i lægdommer-funktionen, og det bakker vi op om. Det er tanken bag det«.

Men når en domsmandsret skal afgøre en sag, vejer domsmændenes stemmer jo lige så tungt som dommerens?

»Grænsen skal sættes et sted. Regeringen har valgt at sætte den ved juridiske dommere, og det har vi stor forståelse for i Venstre, for vi ønsker også at sikre en bred rekruttering til lægdommerfunktionen. Det er et valg, man må gøre, og der har regeringen ønsket at prioritere en fortsat bred rekruttering til lægdommerfunktionen, det er vi enige i«, siger han.

Forskel på dommere og lægdommere
Men som nævning bestemmer man jo skyldsspørgsmålet. Er det så ikke lige så vigtigt med et neutral og upartisk nævningeting?

»Det, der er vigtigt at fastslå, er, at den juridiske dommerstand fremtræder fuldstændigt neutralt. At der ikke er blandet politiske eller religiøse overvejelser ind i domsafsigelsen og fortolkningen af loven og dens bogstav. At det er lov og ret, der sikres af de juridiske dommere«.

Men hvorfor er det vigtigere at fremstå neutralt for juridiske dommere end for lægdommere?

»Fordi det er vigtig at sikre, at vi har en fortsat bred rekruttering for domsmænd og nævninge«.

Men hvorfor er det så ikke vigtigt med en bred rekruttering blandt dommere, så?

»For der ønsker vi, at der skal være fuldstændig vished fra befolkningens side om, at der er det lov og ret, der håndhæves, alene på baggrund af lovteksten. Og det er de juridiske dommere, der fortolker loven«.

Regeringen gjorde kort proces
Regeringen har afsluttet en langvarig og ophedet debat om tørklæder i retssalene ved at fremsætte et lovforslag om tørklædeforbud for dommere.

Debatten begyndte, da Domstolsstyrelsen slog fast, at der ikke var lovmæssigt grundlag for at forbyde en dommer at bære tørklæde.

Herefter indrykkede Dansk Folkeparti en række annoncer med en kvindelig dommer, hvor kun øjnene var synlige, populært kaldet en burka, som reaktion på Domstolsstyrelsens afgørelse.

Regeringen har hidtil afventet at reagere, idet der er nedsat et udvalg, som ifølge planen skulle have fremlagt sine konklusioner næste uge.

Men da integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) indrykkede en kronik i Politiken med skarpe synspunkter imod et tørklædeforbud, endte regeringen med at gøre kort proces og fremsætte et forslag om forbud.