»Utrolig flittig og dynamisk. Det var ikke en træt gammel mand, der i 2004 kom herned fra dansk politik«.

Sådan lyder skudsmålet fra en af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) primære modstandere, Karin Riis-Jørgensen (V), efter nyheden om, at Nyrup fra 2009 ikke fortsætter i Europaparlamentet.

Venstre-kvinden fik ved valget i 2004 den såkaldte Nyrup-effekt at føle, da socialdemokraten hev en storsejr hjem. I årene forinden var han nærmest blevet presset ud af dansk politik under de opslidende interne magtkampe hos Socialdemokraterne.

I skyggen af middelmådighed
Men han rejste sig og arbejdede videre. Snart omorganiserede han de europæiske socialdemokraters paraplyorganisation, PES, som blev et politisk ståsted, altimens han internt i EU-parlamentets socialdemokratiske og socialistiske gruppe, PSE, måtte stå under den i mange henseender middelmådige og skingre tyske socialdemokrat, Martin Schulz. Trods Nyrups ubestridelige internationale erfaring kunne den kejtede statsmand fra det lille land ikke stige helt til tops i PSE.

Men Nyrup puklede løs og slog snart sit navn fast som en af Europas mest reform-orienterede socialdemokrater, en »Mr. Flexicurity«, der i øvrigt ikke red med på nogen anti-amerikansk bølge i kølvandet på Irak-krigen.

Kritiker af Danmark
Samtidig har han markeret sig som en flittig kritiker af dansk indvandrerpolitik, ikke mindst under Muhammedkrisen, og når PES-folk rundt omkring i Europa flirtede med Dansk Folkeparti-lignende politik, slog Nyrup ned på dem.

Senest har han slået sit navn internationalt fast som manden, der har forfulgt de alt for risikovillige investorer og kapitalfonde, som har bidraget til at bringe verdensøkonomien ud af balance. Den kamp kulminerer først i juni eller juli i parlamentet.

I dansk politik var Nyrup ved sin afgang i 2002 kendt som en kejtet statsmand, der ikke så skriften på væggen i tide, da magten sivede ham af hænde.

Det gentager sig ikke denne gang. Han går selv, men arbejder videre bl.a. til fordel for sindslidende.