Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 29. jun. 2008 KL. 15.27

R holder fast: Irakkrig skal granskes

Margrethe Vestager vil have undersøgt grundlaget for Irakkrigen, efter at tidligere diplomater i dag i Politiken kritiserer Fogh.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere tidligere diplomaters hårde kritik af Foghs udenrigspolitik i Politiken i dag får nu Margrethe Vestager til igen at kræve en undersøgelse af forløbet forud for beslutningen om at gå i krig i Irak.

En tidligere embedsmand i Udenrigsministeriet kritiserer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at stole blindt på USA, og derfor vil Vestager have undersøgt, om Fogh »skrev en blankocheck til Bush«.

»Kritikken fornyer grundlaget for en uafhængig undersøgelse af, hvad der gik forud for beslutningen om at deltage i Irakkrigen. Jeg synes, at vi fortjener at vide, hvorfor vi gik med, og hvad grundlaget var. Det burde Fogh da også selv være interesseret i at få frem i lyset«, siger gruppeformanden for Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager.

Vestager: Fogh er bange for ansvaret
Regeringen har tidligere afvist en uafhængig undersøgelse af forløbet, der i marts 2003 endte med et snævert flertal for at gå med i krigen i Irak.

»Det er en stor beslutning at sende et land i krig og sætte danske soldaters liv på spil. Jeg tror, at Fogh er bange for ansvaret«, siger Vestager.

I USA har en undersøgelse, udført af det amerikanske Senat, konkluderet, at præsident George W. Bush løj om krigen.

Derfor vil Vestager have fundet ud af, hvor meget der blev spurgt ind til de amerikanske planer, og henviser til en anden krig, som Danmark deltog i.

»Det var en anden situation dengang i Kosovo, der havde vi en detaljeret beskrivelse af, hvad vi skulle. Det har vi ikke fået denne gang, og jeg frygter, at vi bare udskrev en blankocheck til Bush«, sagde hun.

Vi skal lære af Irak
Hun mener, at en uafhængig kommissionsundersøgelse kan hjælpe Danmark i fremtiden.

»Det er vigtigt, at Irak bliver en historie, vi har lært af. Det har vi brug for som land«, siger Margrethe Vestager.

Danmark trak i august 2007 de sidste soldater ud af Irak.

ritzau

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe