Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 29. jun. 2008 KL. 15.50

Embedsmand: »Fogh kendte ikke krigsplaner«

Statsministeren handlede ifølge en tidligere embedsmand i blinde, da han sagde ja til at deltage i USA’s invasion af Irak.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der var formentlig ingen i regeringen, der vidste, hvordan USA helt præcist ville gribe invasionen af Irak an.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen spurgte nemlig aldrig sin kollega, præsident George W. Bush, om hans krigsplaner, før Danmark gik med i Irakkrigen.

Det hævder en anonym, tidligere centralt placeret embedsmand i det danske Udenrigsministerium, der arbejdede under Foghregeringen:

»Derfor handlede vi i realiteten i blinde, da Fogh sagde ja til at gå ind i Irak sammen med USA«, siger embedsmanden, som kalder den beslutningsform for at totalt brud med principperne i god embedsførelse.

Ingen mulighed for at påvirke militærplaner
Han påpeger, at Danmark under Kosova-konflikten nøje kendte til krigsplanerne, før Danmark i slutningen af 1990’erne sendte F16-fly af sted for at bombe mål i det borgerkrigshærgede land:

»De blev diskuteret i Nato’s råd, hvor vi havde mulighed for at påvirke militærplanerne politisk i den retning, vi ønskede. Sådan var det ikke med Irak, hvilket er tåbeligt. Jeg går ind for en aktivistisk udenrigspolitik, men det skal ikke gøres i blinde«, siger den tidligere embedsmand, som også hævder, at Fogh uden Udenrigsministeriets konkrete viden sagde ja til at gå med i Irak. Det skete ifølge embedsmanden under en telefonsamtale med Bush.

Regeringen har hidtil afvist en undersøgelse af Irak-forløbet.

R: Vi ved ikke, om embedsmand har ret
Derfor er det ifølge tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) stadig uklart, hvad der skete i de dage i marts 2003, da den danske regering med et snævert flertal valgte at gå i krig i Irak.

»Af den grund ved vi ikke, om denne embedsmand har ret i sine påstande. Men jeg kan i hvert fald bekræfte, at vi under Kosovo-konflikten nøje kendte til planerne om krigen, for der var jeg selv udenrigsminister«, siger den radikale politiker.

Regeringens aktivistiske udenrigspolitik har fra flere sider været under beskydning, siden den danske ambassade i Pakistan for nogle uger siden blev terrorbombet af formodede al-Qaeda-terrorister.

Blandt andet har den radikale leder, Margrethe Vestager, udtalt sig kritisk om regeringens linje, som hun mener er alt for aggressiv.

Vestager støttes af eksambassadører
I dag får hun opbakning af flere tidligere danske ambassadører, som ikke mener, at Foghregeringens udenrigspolitik har tjent danske interesser. Blandt andet fra Jørgen Korsgaard Pedersen, som har været Danmarks ambassadør i Egypten:

»Vilkårene for dansk diplomati er jo blevet meget vanskeligere end i min tid. Der var det let at være ambassadør. Der repræsenterede man et moderat og respekteret land, og vi havde jo ikke den der udlændingedebat, som vi har nu. Der er ingen tvivl om, at det i dag er langt vanskeligere at trænge igennem med danske synspunkter og etablere en rolig dialog«, siger han.

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, afviser anklagerne: »Vi stod fast under Muhammedkrisen og valgte at gå ind i Irak for netop at forsvare danske interesser. Nogle gange er samtale bare ikke nok, og det har statsministeren klogt nok indset«, siger han.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe