De danske forbehold gør det vanskeligere at forsvare danske interesser, konkluderer en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Ikke bare inden for euro-, forsvars- og retssamarbejdet, men også ved traktatforhandlinger, viser rapporten.

»Prisen for at redde forbeholdene har ofte været, at man måtte opgive at kæmpe for andre danske prioriteter for traktaterne. Derudover betyder forbeholdene, at Danmark i dag vil have vanskeligere ved at varetage rådsformandskabet, idet Danmark ikke vil kunne føre forsædet i centrale råd. Mens EU-formandskabet i 2002 var en stor succes for Danmark, peger udenlandske kilder på, at Danmarks kommende formandskab i 2012 vil blive en meget svær øvelse med forbeholdene intakt«, hedder det i rapportens konklusion.

Euroforbehold kan blive dyrt
Rapporten konkluderer også, at de økonomiske omkostninger ved Danmarks euroforbehold er små, men at de kan vokse sig store, hvis der kommer en økonomisk krise.

Der er 'mindre' økonomiske omkostninger ved at stå uden for euro-samarbejdet i stabile perioder, men de kan vokse i krisetider.

»Det er dog muligt, at omkostningerne kan være større, og store, i perioder med økonomisk krise, hvor kronen kan komme under pres, og hvor Nationalbanken som konsekvens må sætte renterne op for at forsvare kronens faste kurs. Danmark har ikke i de senere år været udsat for en større økonomisk krise, hvor kronen har været under pres, hvilket har begrænset den økonomiske betydning af euroforbeholdet«, hedder det i rapporten.

Undersøgelsen fra DIIS er bestilt af Folketingets Europaudvalg og skal belyse konsekvenserne af Danmarks EU-forbehold med den nye Lissabon-traktat.