Mogens Glistrup kom aldrig selv i nærheden af magtens gyldne kæder.

Men trods en til tider lidt komisk birolle i dansk politik blev han en af de politikere, der har haft afgørende betydning for den politiske udvikling i det sidste kvarte århundrede.

0 procent i skat
Første gang danskerne stiftede bekendtskab med advokat Mogens Glistrup var 30. januar 1971.

I DR-monopolets tid var der kontakt til stort set alle voksne danskere, da Glistrup i den bedste sendetid gik til angreb på skattesystemet.

14 dage senere offentliggjorde han i radioen sin selvangivelse med trækprocenten nul. På trods af en absolut pæn indtægt som leder af landets største advokatfirma.

Nyt sprog
Glistrup trængte igennem skærmen med sit fantasifulde frisprog, sin bornholmske dialekt og sine politiske provokationer. Han ramte durk lige ind i tidsånden.

Nul-skatteyderen Glistrup opsnappede og satte ord på en ulmende frustration hos mange danskere efter 60ernes frådende velfærdsrevolution. Danskere som nok havde fået både parcelhus, bil og socialt sikkerhedsnet. Men også nok af de evigt stigende skatter, der betalte for festen og en offentlig sektor med vokseværk.

Skrankepaver og papirnusseri var blandt de nye ord, som Glistrup lærte danskerne.

Nej til personskat
Politisk flakkede Mogens Glistrup noget rundt, indtil han i august 1972 stiftede sit eget Fremskridtspartiet i Grøften i Tivoli. Med et partiprogram bestående af lige dele ironi og provokationer.

Personskatten skulle afskaffes. Folketinget skæres ned til 40 medlemmer, og Grundloven til seks paragraffer. Havregrødsautomater skulle erstatte socialvæsenet. 90 procent af de offentligt ansatte skulle fyres og både udenrigstjenesten og forsvaret nedlægges.

Forsvaret kunne passende erstattes med en telefonsvarer, der på russisk erklærede, at vi overgiver os, mente Glistrup. Vel at mærke midt under den kolde krig, da risikoen for en russisk invasion og frygten for atomkrig føltes både nærværende og reel for mange danskere.

Jordskredsvalg i 1973
I et interview betegnede Mogens Glistrup selv chancen for at komme i Folketinget med det program som »rent teoretisk«.

Men selv Glistrup havde undervurderet tidsånden og danskernes frustrationer, og på valgdagen 4. december 1973 valgte 485.289 vælgere at sætte deres kryds ved Glistrups liste Z.

Fremskridtspartiet fik 28 mandater og rystede sammen med Erhard Jakobsens nye parti CD det traditionelle politiske system. Ingen af de gamle partier havde for alvorlig opfanget folkestemningen, og jordskredsvalget sendte chokbølger igennem Christiansborg.

Det var den første advarsel til de gamle partier om, at danskerne ikke længere bare stemte trofast efter samfundsklasse.

Fængsel og milliongæld
Sideløbende med sin politiske karriere var Mogens Glistrup i årevis hovedperson i en omfattende og langtrukken skattesag om den berømte nul-trækprocent. Og i august 1983 mødte Glistrup op til afsoning i Horserød statsfængsel.

Den tidligere formue, pragtvillaen og advokatfirmaet var væk. Tilbage var kun en milliongæld, og Lene Glistrup og børnene måtte flytte ind i den æresbolig i Virum, som Fremskridtspartiet havde givet sin stifter og forgudede enehersker med partikælenavnet Mogge.

Smidt ud af Fremskridtspartiet
Efter fængselsstraffen på tre år vendte Glistrup i 1987 tilbage til Folketinget. Men da var magten i partiet overtaget af en yngre og helt anderledes fremskridtspolitiker – Pia Kjærsgaard. Hun tilhørte partiets slapper-fløj og ville sikre sit parti indflydelse.

Glistrup larmede for meget, mente hun, og store dele af partiet var enige med hende.

Glistrup led den tort at blive smidt ud af sit eget parti. Han forsøgte sig med et nyt parti Trivselspartiet, men blev ikke valgt til Folketinget i 1990. Magien var gået af Glistrup