Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil presse usunde danskere til at skifte livsstil ved at hæve afgifterne på tobak, alkohol og sukker.

Ifølge Jakob Axel Nielsen bliver flere og flere danskere ramt af sygdom, fordi de lever usundt. Og ud over at det er skidt for dem selv, koster det hvert år samfundet milliarder af kroner.

Derfor skal regeringen sætte sig i spidsen for at få afgifter på usunde varer skrevet ind, når forhandlingerne om en skattereform begynder i det nye år.

»Regeringen skal arbejde for, at vi får indført nogle adfærdsmæssige afgifter på sundhedsområdet. Nøjagtig samme tankegang, som gælder for de grønne afgifter på miljøet«, siger Jakob Axel Nielsen.

Undtagelser for skattestigninger
Siden skattestoppet trådte i kraft med VK-regeringens tiltræden i 2001, har hverken skatter eller afgifter kunnet sættes op. Dog er der få undtagelser.

Skatterne kan hæves, hvis det er en følge af EU’s beslutninger, eller hvis det er »ønskeligt af miljøhensyn«.

Men skattestoppet sikrer, at alle pengene skal føres tilbage til borgerne igen, ved at andre skatter sættes tilsvarende ned.

Jakob Axel Nielsen støtter skattestoppet, men siger, at tiden er moden til, at afgifter på de usunde varer skal have samme status som afgifter på miljøområdet.

»Mit ønske er, at vi med alle mulige tænkelige midler får folk til at købe færre usunde varer, og jeg vil ikke afvise, at fede fødevarer også på et tidspunkt kan pålægges afgifter. Men i første omgang er det afgiftsforøgelser på tobak, sukker og alkohol, jeg går efter«, siger han.

Livstil koster indlæggelser
Men regeringen har jo for nylig sat afgiften ned på sodavand. Hvordan hænger det sammen, at du nu vil hæve den igen?

»Det gjorde vi jo på grund af grænsehandelen. Men nabolandenes priser på sodavand er steget, så der er faktisk plads til at hæve afgiften på sodavand igen«, siger Jakob Axel Nielsen.

Ifølge tal fra Sundhedsministeriet er livsstilsfaktorer skyld i 40 pct. af alle sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skønner, at livsstilsfaktorer i 2020 vil være skyld i 70 pct. af alle sygdomme og for tidlig død i verdens lande.

Ministeren påpeger, at tendensen også gælder i Danmark. I 1996 var her 113.570 diabetikere, mens tallet i 2006 var fordoblet til 226.463.

Også antallet af danskere med hjerte-kar-sygdomme er steget fra 200.000 i 2002 til 320.000 i 2005.

»Derfor skal vi turde stå fast på, at vi via lovgivningen og afgiftsinstrumentet får folk til at træffe de rigtige valg. Det skal naturligvis ske i kombination med, at indkomstskatten reduceres«, siger Jakob Axel Nielsen.

Men har danskerne ikke selv et ansvar for det, de putter i munden?

»Naturligvis, men det har vist sig, at det personlige ansvar ikke kan stå alene«.

Venstre tvivler
Hos regeringspartneren Venstre er skatteordfører Torsten Schack Pedersen ikke begejstret. Han vil ikke tage endelig stilling, før skattekommissionen kommer med sine forslag i det nye år, men han tvivler på, at afgifter får folk til at skifte livsstil:

»Folk har et personligt ansvar. Usunde fødevarer er allerede meget dyrere, end de sunde er. Det er billigere at købe en liter mælk end en sodavand. Det er billigere at købe gulerødder frem for en pose Haribomix. Danskerne er ikke i tvivl om, hvad der er sundt og usundt, det handler udelukkende om at træffe et valg«.

Til gengæld er Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, positiv. Han vil have, at forebyggelse tænkes med i afgiftsændringerne.