Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 1. sep. 2008 KL. 22.59

Regeringen standser velfærdsprojekter

På tre måneder har regeringen stoppet kommunale projekter for en halv milliard kroner. Ja til vandkulturhus, nej til ny børnehave.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Overfyldte daginstitutioner. Vinduer med gaffatape til at holde kulden ude. Nedslidte klasselokaler.

Sådan er virkeligheden ifølge mange kommuner, der på grund af regeringens anlægsstop ikke kan udføre helt basale reparationer på kommunale bygninger.

Siden juni har velfærdsminister Karen Jespersen (V) således sagt nej til at lade en række kommuner bruge mere end en halv milliard kroner til blandt andet renovering af klasselokaler og opførelse af nye daginstitutioner.

Det viser en opgørelse, som Velfærdsministeriet har udarbejdet for Politiken.

Anlægsloft står i vejen
»Det er ærgerligt, at der bliver foregøglet borgerne nogle løfter og forventninger, som kommunerne efterfølgende ikke har økonomi til at imødekomme. Og selv om nogle kommuner faktisk har økonomien, så får de ikke lov at lave det«, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), venstremanden Erik Fabrin.

Af frygt for overophedning af økonomien indførte regeringen for tre måneder siden et anlægsloft, der betyder, at kommunerne ikke må bruge løs af deres egne penge til renovering og nybygning af skoler og daginstitutioner og veje.

Loftet kan velfærdsministeren i helt særlige tilfælde give kommunerne lov til at bryde. Indtil videre har Velfærdsministeriet behandlet ansøgninger fra 28 kommuner, som har søgt om at sprænge budgetterne med cirka 1,1 milliarder kroner – penge, som ligger i kommunekasserne og venter på at blive brugt.

Nej til Randers og Rødovre

Siden juni har ministeren blandt andet nægtet Rødovre Kommune at bruge penge på en ny daginstitution, som kommunen ville bygge for at overholde regeringens pasningsgaranti.

Samtidig er kommunen blevet nægtet at bruge ekstra penge på at udbedre skimmelsvamp på en folkeskole, ligesom Randers Kommune ikke må bruge penge på at udvide flere klasselokaler, selv om den har haft en øget tilgang af elever i kommunen. I alt er der tale om over en halv milliard kroner, som kommunerne ikke må bruge, viser opgørelsen.

»Nogle af tingene har vi måttet gennemføre alligevel, fordi vi havde underskrevet kontrakter med entreprenørerne. Det har så blandt andet betydet, at vi må udskyde udskiftningen af 50 vinduer, som pt. er lappet med gaffatape, selv om vi har pengene til rådighed til at reparere dem«, siger Rødovres borgmester Erik Nielsen (S).

Ja til vandkulturhus
Til gengæld har ministeren godkendt en budgetoverskridelse på 100 millioner kroner i Herning Kommune – penge, som skal gå til et nyt vandkulturhus. Og det vækker undren hos flere borgmestre, siger Erik Nielsen:

»Vi er en kreds af borgmestre, der ønsker at undersøge, hvilke kriterier ministeren lægger til grund, når hun giver afslag, fordi det her virker helt absurd«, siger han.

Også på Christiansborg kræver både Socialdemokraterne og SF en redegørelse i Finansudvalget:

»Det ser meget mystisk ud. Vi vil nu vide, ud fra hvilke kriterier ministeren deler penge ud. Et vandkulturhus burde vel kunne vente, når man tænker på de helt grundlæggende ting, som ikke er i orden på skoler og daginstitutioner«, siger finansordfører Morten Bødskov (S), der overordnet kalder sagen om de manglende penge for et »historisk løftebrud«.

Velfærdsminister: Kommunernes eget ansvar
Men velfærdsminister Karen Jespersen afviser, at regeringen er skyld i, at kommunerne må udskyde at renovere de nedslidte skoler:

»Dette er budgetter, som kommunerne selv har disponeret og vedtaget. Hvis kommunerne ikke har prioriteret renovering af skoler i budgetterne, er det et udtryk for deres egne prioriteter og ikke regeringens politik«, skriver Karen Jespersen i en e-mail til Politiken.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe