Over halvdelen af landets kommuner forventer væsentlige besparelser på næste års budgetter.

Og det vil i hver fjerde af kommunerne ramme børne- og ældreområdet, viser en ny rundspørge, som analyseinstituttet Synavate har foretaget for fagforbundet FOA.

»Undersøgelsen bekræfter forudsigelserne om, at bunden er ved at blive slået væk under regeringens løfter om mere velfærd på de centrale velfærdsområder som børn og ældre«, siger FOA’s forbundsformand, Dennis Knudsen.

»Deprimerende tal«
Han kalder de nye tal »deprimerende« og henviser til, at regeringen netop er ved at forhandle en ny kvalitetsreform på plads, som skal sikre kommunerne flere penge til velfærd.

»Men det giver ikke megen grund til at tro på bedre arbejdsvilkår for de offentligt ansatte til næste år«.

Minister: Det kan jeg ikke tage mig af
Velfærdsminister Karen Jespersen kalder undersøgelsen for at partsindlæg i debatten:

»FOA vil bare påvirke debatten, og så gør de det her. Hvis kommunernes forudsigelser skulle passe, så ville der ikke være en eneste pædagog ansat længere. Men det passer jo bare ikke. Så derfor kan jeg ikke tage mig af, hvad nogle kommuner forventer vil ske til næste år«.

Den ny spørgeundersøgelse kommer, dagen efter at flere borgmestre i Politiken har fortalt, hvordan regeringen trods valgløfter om det modsatte i stribevis af tilfælde har nægtet dem at bruge penge på at udbedre skimmelsvamp på skoler og bygge nye daginstitutioner på grund af øget elevtilgang. Kommunerne har pengene, men må ikke bruge dem på grund af regeringens anlægsstop.

»Vi tager magten fra jer«
Meldingen har fået velfærdsminister Karen Jespersen til at true kommunerne med at ophæve det kommunale selvstyre for at få en mere central styring af økonomien. Og det gentager hun nu:

»Hvis ikke kommunerne magter opgaven, så må vi tage den fra dem. Det håber jeg ikke kommer til at ske, fordi vi har jo verdens bedste velfærdssamfund«.

Men er det ikke et problem for regeringen, at statsminister Anders Fogh Rasmussen under sidste valg lovede bedre skoler og daginstitutioner, og du bagefter nægter kommunerne penge til at reparere og bygge nyt?

»Vi har lavet det anlægsloft, fordi der er mangel på arbejdskraft, og hvis vi bare gav los, ville det føre til en enorm tilbagegang i økonomien. Samtidig har vi et historisk højt anlægsbudget lige nu, så hvis kommunerne ikke kan styre inden for de rammer, de har, så må vi gøre det for dem«, siger velfærdsministeren.

Skoler er mest nødvendigt
Men den forklaring er Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl ikke tilfreds med. Han undrer sig blandt andet over, at Herning Kommune har fået lov til at bruge over 100 millioner til at bygge et vandkulturhus for, mens andre kommuner er blevet nægtet penge til skimmelsvamp.

Ligesom SF og S kræver han nu en skriftlig redegørelse fra ministeren:

»Jeg har aldrig hørt om et vandkulturhus. Og jeg synes ikke, det flugter med den politiske intention, som vi vedtog. Det var at styre økonomien, så alt ikke brændte sammen. Derfor skulle investeringerne styres hen, hvor det var mest nødvendigt. Og det mest nødvendige er skoler, ældrepleje og daginstitutioner«, siger han.

Dispensation handler om regnskaber
Til det siger velfærdsminister Karen Jespersen, at kriterierne for at få dispensation ikke i udgangspunktet har noget at gøre med, hvad kommunerne ansøger om:

»Dispensationerne bliver ikke givet ud fra indholdet. De bliver givet ud fra nogle regnskabstekniske forhold som kontraktlige forpligtelser, eller om der er tale om uopsættelige udgifter«, siger hun.