Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 10. sep. 2008 KL. 15.04

Nye ministre får en hård start

Skattereform, politireform og en magtfuld trafikmafia. Svære opgaver venter de nye ministre, vurderer Peter Mogensen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fire ministerier har fået nye ministre.

Forude venter afgørende opgaver for flere af de nye ministre, vurderer Politikens redaktionschef Peter Mogensen.

Lene Espersen (K) skal både finde sig til rette som ny partiformand. Samtidig overtager hun et nyt ministerium, Erhvers- og Økonoministeriet.

Flere hænder og skattereform
»Som ny minister bliver det en fuldstændig afgørende prøvesten for Lene Espersen at få en skattereform på plads. Erhvervslivet skriger på den. Herefter er det nødvendigt for hende at sikre, at der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet«, siger Peter Mogensen.

»Som politisk leder er hendes succeskriterium, at hun skal skaffe flere stemmer til partiet. De konservative skal gå mindst tre til fem procentpoint frem i målingerne og ved et kommende valg. Det betyder, at hun skal kommunikere de konservative mærkesager langt skarpere end Bendt Bendtsen har formået. Fremgang bliver det succeskriterium, som hun kommer til at leve og dø med som leder«, siger Peter Mogensen.

Samtidig er det afgørende for Lene Espersen, at regeringen kan fortsætte. Smutter det af hænde for hende, vil det være en ridse i lakken af de vældig store, forklarer Peter Mogensen.

En håbløs opgave
Den tidligere kulturminister Brian MIkkelsen (K) er nu blevet justitsminister.

På mange måder er det en helt håbløs opgave, han er blevet kastet ud i, vurderer Peter Mogensen.

»Justitsministeriet er - i modsætning til Kulturministeriet - et meget svært ministerium at overleve. Her skal Brian Mikkelsen læne sig op ad et væld af eksperter, som er svære at forstå, og han er helt afhængig af, at de forstår hans politik, hvis han skal klare det. Det kræver en meget stærk personlighed at være i Justitsministeriet, og om Brian også har det, det vil vise sig«, siger Peter Mogensen.

Orden hos politiet er altafgørende
Samtidig har Brian Mikkelsen arvet nogle håbløse sager som politireformen og et fængselsvæsen, der ikke fungerer.

»Det er helt nødvendigt, at han får styr på de ting, ellers går det rablende galt for ham. Hvis der bliver konsensus i befolkningen om, at politiet for eksempel ikke kommer, når man ringer efter dem, så er det ham, der i sidste ende vil blive ristet for det«, siger Peter Mogensen.

Mafiatilstande lurer
Lars Barfoed (K) har fået et ministerium, hvor historien viser, at det kan gå rigtig galt, fordi der er så store pengesummer involveret i projekterne.

»Samtidig hersker der til tider mafiaagtige tilstande i transportministeriet, som kræver, at man som minister skal være i stand til at klø de indflydelsesrige folk bag ørerne på fornuftig vis. Kan Barfoed det, så har han også en god chance for at klare sig. Der er selvfølgelig folk, der nu vil arbejde for at få en Kattegatforbindelse«, vurderer Peter Mogensen.

Samtidig bliver Lars Barfoed nødt til at afveje, hvad der skal gøres for at sikre, at den kollektive transport bliver mere velfungerende samtidig med at han skal vurdere, hvorvidt der skal være flere vejstrækninger i Danmark, som det koster penge at benytte.

»Det er ikke just konservativ politik at bede befolkningen om flere penge i form af vejskatter. Men han skal finde en balance, som er holdbar«, siger Peter Mogensen.

Forhold til DF er belastet
I modsætning til de andre ministre har Lars Barfoed i forvejen et belastet forhold til Dansk Folkeparti, der i sin tid fik ham fyret som forbrugerminister.

»Dansk Folkeparti har ikke ændret mening om Barfoed, så de vil ligge på lur efter ham, og de er klar til at give ham kniven, hvis han træder ved siden af. Det bliver hans største udfordring«, vurderer Peter Mogensen.

En rundere facon end sin forgænger
Den tidligere transportminister Carina Christensen (K) har i dag arvet Kulturministeriet.

»Hun kender faktisk området fra sin tid som kulturordfører. En egentlig linje hos hende på kulturområdet må vi stadig vente på. Hendes måde at være på er en fordel for hende - hun er helt anderledes end Brian Mikkelsen, der har en meget kontant facon. Det vil være lettere at tale med hende for kunstnerne«, siger Peter Mogensen.

Salget af TV 2 er en sag, hun har arvet fra Brian Mikkelsen. Men det vil ikke være et stort problem, hvis ikke det lykkes hende at få det solgt, vurderer Peter Mogensen.

»TV 2 mener selv, at man har en public service-forpligtelse, som man ikke får tilstrækkelig dækning til rent økonomisk. Hun vil blive bestormet af direktører fra TV 2, der vil forklare hende det standpunkt. Men kan hun modne TV 2 til et salg, vil det være flot arbejde«, siger Peter Mogensen.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe