Selv om en EU-dom gælder fra det øjeblik, den bliver afsagt, har de danske udlændingemyndigheder helt tilbage til Schlüter-regeringens sidste leveår i 1990’erne nølet med at sørge for, at deres medarbejdere tog højde for EU-domme i deres behandling af udlændingesager og i deres vejledning til borgerne.

De seneste uger har Udlændingeservice været under hård kritik for ikke at give ordentlig vejledning om, hvordan borgerne kan få familiesammenføring efter EU’s regler.

Men lige siden den første EU-dom blev afsagt på udlændingeområdet i 1992, har de danske udlændingemyndigheder været mellem fem måneder og fire år om skriftligt at orientere deres ansatte om, hvordan dommene fra EF-domstolen skulle forstås, og hvilke ændringer de medførte.

Det fremgår af de cirka 1.000 sider, som Udlændingeservice vedlagde som bilag, da Udlændingeservice for nylig sendte en redegørelse til Ombudsmanden om procedurerne for familiesammenføring efter EU’s regler.

Blev orienteret mundtligt
På baggrund af bilagene har Politiken rekonstrueret, hvor lang tid der er gået, fra hver gang en dom er blevet afsagt, og til medarbejderne er blevet informeret om den på skrift i såkaldte meddelelser.

Udlændingeservice forklarer i sin redegørelse til Ombudsmanden, at »grundlaget for medarbejdernes varetagelse af vejledningsopgaven« er disse skriftlige meddelelser, som »revideres løbende i tilfælde af ændringer i regler og praksis«.

Politikens rekonstruktion viser, at da den første EU-dom kom på udlændingeområdet i 1992, hvor nuværende formand for Folketinget, Thor Pedersen (V), som indenrigsminister havde udlændingeområdet under sig, gik der fire år, før medarbejderne blev informeret på skrift.

Det var langt inde i hans efterfølgers embedsperiode – den socialdemokratiske Birte Weiss.

I den periode, Bertel Haarder (V) var integrationsminister, kom der to EU-domme, som udlændingemyndighederne var henholdsvis 7 og 16 måneder om at informere medarbejderne om via de såkaldte meddelelser.

Udlændingeservice skriver i sin redegørelse til ombudsmanden, at medarbejderne blandt andet er blevet informeret mundtligt om en doms betydning, indtil de har fået en skriftlig orientering.

Det skulle have gået hurtigere
Morten Broberg, der er juralektor på Københavns Universitet og i flere år har beskæftiget sig med EU-ret, mener, at medarbejderne hurtigere burde have fået besked på skrift.

»En mundtlig orientering stiller medarbejderne i en meget svær situation. For hvad var det lige, som der blev sagt under orienteringen? Og hvad med nye medarbejdere eller medarbejdere, der ikke har været til stede, da den mundtlige orientering blev givet. Risikoen for, at der træffes forkerte afgørelser eller gives fejlagtig vejledning bliver derfor ganske følelig«, siger han og tilføjer, at en hurtig skriftlig orientering også er vigtig af en anden grund.

»Kun på den måde kan Danmark overholde sine EU-retlige forpligtelser om at sikre en loyal og effektiv håndhævelse af borgernes EU-rettigheder«, siger han.

Udlændingeservice ønsker ikke at udtale sig, da Ombudsmanden lige nu er i gang med sin undersøgelse af Udlændingeservice.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil ikke udtale sig om forhold, der ligger før hendes tid som minister, men siger: »Jeg har gjort det klart, da jeg blev minister, at vi skal bestræbe os på hurtigt at efterleve EU-dommene. Men de er ofte ganske komplicerede, og derfor kan der gå noget tid«.