Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 29. okt. 2008 KL. 13.00

Fogh skal forsvare Irak-grundlag

Statsministeren skal igen forklare sig over for oppositionen i spørgsmålet om grundlaget for at gå i krig i Irak.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvor stor en rolle spillede masseødelæggelsesvåben, da et snævert flertal i 2003 besluttede, at Danmark skulle gå i krig i Irak.

Det vil oppositionen have var på, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i eftermiddag skal i samråd i forsvarsudvalget.

Samrådet kommer i kølvandet på den tidligere politiske ordfører for Venstre Jens Rohdes (V) udtalelser i bogen ’Vejen til Irak’.

Våben var vigtige
Her anfører Jens Rohde, at masseødelæggelsesvåben spillede en væsentlig rolle, da krigsgrundlaget skulle vedtages.

»Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, der ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man vedstå sig«, siger Jens Rohde i bogen.

»Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«, siger Venstres tidligere politiske ordfører.

Rohde underkender Fogh
Disse udtalelser går stik imod Anders Fogh Rasmussens forklaringer om, at grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse ikke havde noget med masseødelæggelsesvåben at gøre.

Han gentager i stedet, at masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt i det skriftlige krigsgrundlag, og at det var Saddam Husseins manglende samarbejde med FN, der dannede grundlag for krigen.

DF uenige med Fogh
Men det giver Dansk Folkeparti ikke meget for.

»Vi ville aldrig være gået med i det her, hvis ikke der havde været de to hovedgrunde – masseødelæggelsesvåben og forbindelsen til terrornetværk«, sagde DF’s udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen til Politiken, da Jens Rohdes udtalelser om krigsgrundlaget kom frem.

»Alt det med, at man skulle fjerne Saddam Hussein og skabe fred og stabilitet – det har vi aldrig drømt om«.

Fogh argumenterede selv med våben
Og statsministeren brugte også selv argumentet om masseødelæggelsesvåben op til krigen i Irak.

I september 2002 lagde han vægt på, at Saddam Hussein var en trussel netop på grund af hans adgang til masseødelæggelsesvåben.

»Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med«, sagde Fogh dengang efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

I eftermiddag skal han igen forklare sig.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe