Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 13. nov. 2008 KL. 13.03

Thorning: Hjort taler uden om

Statsministeren skal for bordenden, når der skal forhandles en skattereform. Det kræver Helle Thorning-Schmidt (S) efter mudderkastning med Venstrefolk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Regeringens tungeste ministre er altid velkomne på Helle Thorning-Schmidts (S) kontor.

Selv om mudderet flyver mellem Socialdemokraternes leder og Venstres topfolk, er Helle Thorning-Schmidt klar til at sætte kaffe over til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Det siger Helle Thorning-Schmidt, efter beskæftigelsesministeren har rettet et hårdt angreb på hende i dagens udgave af information. Claus Hjort Frederiksen beskylder hende for at være skyld i et elendigt forhandlingsklima mellem regeringen og S.

Hjort er bare sur
»De er altid velkomne, men naturligvis taler jeg med statsministeren og jeg har også sagt det her til statsministeren selv. Men dybest set har jeg også gjort mit, for jeg er kommet med ansvarlige forslag til forhandlingsbordet, jeg har ikke refereret fra forhandlingerne, for det synes jeg ikke er passende«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hvad siger du til Claus Hjort Frederiksens angreb i dag?

»Lars Hjort er åbenbart sur over, at vi ikke vil være med til at forringe dagpengene sammen med Venstre, og de kunne heller ikke få Dansk Folkeparti med på den, og nu skal vi så have en masse skældud for det«, siger Thorning-Schmidt.

»Det her det handler om politik, det handler om, at Venstre og Konservative ville forringe dagpengene fra den ene dag til den anden uden at have en grundig diskussion. Socialdemokraterne ville ikke forringe dagpengene og det er så det, de er blevet sure over nu«.

Thorning angreb Løkke
Affæren om det dårlige klima mellem Socialdemokraterne og regeringen begyndte i weekenden, da Helle Thorning-Schmidt langede gevaldigt ud efter finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Thorning mente, at finansministeren i forbindelse med forhandlingerne om en arbejdsmarkedsreform i sidste måned, havde forsøgt at lække en række beregninger til pressen, som angiveligt skulle være kommet fra Socialdemokraterne.

Men det gjorde de ikke. For Socialdemokraterne siger, at de stoler så lidt på finansministeren, at de ikke kunne finde på at efterlade et eneste stykke papir i Finansministeriet i forbindelse med en forhandling – netop fordi de frygter, at det vil blive lækket til pressen.

Thorning foretrækker Fogh
Derfor ønskede Thorning-Schmidt i Berlingske Tidende, at Anders Fogh Rasmussen selv skulle sætte sig i spidsen, når der skal forhandles om en skattereform til sommer.

Det har så efterfølgende fået de konservatives leder, Lene Espersen, til at kalde Thorning for en »dilettant«, mens Claus Hjort Frederiksen i dag beskylder Thorning for ikke at tage ansvar og at være ude i »et usmageligt personangreb«.

Var det ikke dig selv, der var med til at starte det her ’hundeslagsmål’?

»Overhovedet ikke. Vi har bare sagt, at der ikke er blevet opnået den fornødne fortrolighed omkring forhandlingsbordet, og der er grund til at gøre det bedre næste gang«.

Hvis det bare er en politisk uenighed, hvorfor har du så haft behov for bagefter at gå ud og sige, at det handler om mistillid og problemer i forhold til den forståelse, der skal være når man forhandler?

»Det er fordi, at bag denne politiske uenighed har der også været ting, som ikke har været i orden. Blandt andet at man refererer fra nogle forhandlinger, og derfor er det nødvendigt og vigtigt at komme med en opfordring til statsministeren om, at han bør involvere sig, også næste gang vi skal i gang med nogle store forhandlinger«.

»Så det er egentlig ganske enkelt. Det er ikke på grund af personer, vi ikke har kunne nå frem til at resultat – det er på grund af reel politisk uenighed: De vil forringe dagpengene, det vil vi ikke. Men samtidig opnår vi heller ikke den fornødne fortrolighed ved forhandlingsbordet«.

Hvordan vil du beskrive forhandlingsklimaet mellem jer og regeringen?

»Det er jo ikke så godt, men hvis vi skal noget i forhold til en stor skattereform, så vil jeg godt understrege, at socialdemokraterne er fuldstændig klar til at stille op. Vi vil gerne komme med seriøse bud på, hvad vi kan gøre. Vi vil gerne diskutere. Vi vil gerne have, at statsministeren involvere sig aktivt. Så vi er fuldstændig klar til at arbejde videre«.

Hvordan kommer I videre?

»Det er jo bare at invitere igen. Hvis der et nyt forhandlingsforløb, som handler om Danmarks krise eller den recession, vi ser i Europa, så kommer vi naturligvis gerne«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe