Ingen af EU-landene har gennemført opholdsdirektivet fuldt og helt, og ingen af direktivets enkelte bestemmelser er korrekt gennemført af alle lande.

Sådan lyder konklusionen i EU-kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om medlemslandenes implementering af opholdsdirektivet.

Det er det direktiv, som herhjemme er blevet omtalt som »en ladeport« ind i EU, efter sommerens ophedede debat om familiesammenføring efter EU-reglerne, som er mindre restriktive og står over de danske.

Familiesammenføring halter
Ifølge kommissionen opstår problemerne med at overholde opholdsdirektivet især, når det gælder adgang til indrejse og ophold for EU-borgeres familiemedlemmer fra ikke-EU-lande.

Kommissionen kritisererer samtidig nogle landes ekstra krav om dokumentation, som ikke fremgår af direktivet. Dokumentationen kræves i forbindelse med ansøgning om ophold for udenlandske familiemedlemmer.

Sådanne krav har den danske regering indført, og netop Danmark hører til blandt de lande, som har gennemført direktivet dårligst i den nationale lovgivning, skriver Kommissionen .

Kommissær: Farligt at omskrive direktiv
Beretningen blev præsenteret i dag, og ved samme lejlighed sagde EU’s justitskommissær, Jacqes Barrot, at der ikke vil blive ændret i opholdsdirektivet.

»Det vil ligefrem være farligt at genåbne debatten om direktivet«, sagde Jacqes Barrot. Han frygter, at det vil begrænse »unionsborgernes formidable frihedsret«.

Beretningen til parlamentet kommer, efter det i sommer blev afsløret, at Udlændingeservices gennem lang tid har vildledt danske borgere, når det galdt deres ret til familiesammenføring.

Danskere frygtede lovgivning
Regeringen lovede dengang Dansk Folkeparti at kæmpe for en ændring af direktivet, efter at den såkaldte Metock-dom fra EF-domstolen fortolkede opholdsdirektivet sådan, at alle, som danner par med en EU-borger, har ret til at opholde sig i EU.

Retten til familiesammenføring gælder også, selv om ansøgeren oprindeligt opholdt sig ulovligt i unionen, og det fik VKO til at frygte masseindvandring.

»Denne afgørelse var skyld i anselig kontrovers i nogle medlemslande, især i Danmark, hvor det blev foreslået, at et smuthul i udlændingelovgivning var blevet skabt, som ville gøre det nemmere for ikke-EU-borgere at 'lovliggøre' deres situation ved at gifte sig med en EU-borger«, opsummerer kommissionen.

Ændringer i direktivet udelukket
Efter dommen var regeringen sammen med Dansk Folkeparti nødt til at indføre generelle lempelser i adgangen til familiesammenføring efter EU-reglerne, så danskere nu har samme rettigheder, som andre EU-borgere har haft i årevis.

Det gjaldt for eksempel studerende. De havde hidtil typisk været hæmmet af den danske 24-årsregel, men kan nu lade sig familiesammenføre efter ugers ophold i for eksempel Sverige.

Kommissionen godkendte dengang ændringerne, som regeringen gennemførte sammen med Dansk Folkeparti. Samtidig lovede regeringen at kæmpe for at få Kommissionen og de øvrige medlemslande til at ændre direktivet.

Truer med traktatbrudssager
Men den kamp taber regeringen, står det fast efter Kommissionens beretning og EU's justitskommissær Jacques Barrots meldinger.

»På dette tidspunkt er det ikke nødvendigt at foreslå ændringer til direktivet. Direktivet skal implementeres mere effektivt af medlemsstaterne«, står der i rapportens konklusion.

Her understreges det samtidig, at den tilbundsgående fortolkning af opholdsdirektivet skal støttes af retningslinjer. Ifølge justitskommissær Barrot forventes de at være på plads i løbet af næste år.

Kommissionen skruer i rapporten bissen på overfor de lande, som ikke forstår at flette opholdsdirektivets frihedsrettigheder ind i den nationale lovgivning.

»For at nå frem til resultatet, vil kommissionen om nødvendigt fuldt ud bruge sine muligheder for at starte traktatbrudssager«, skriver kommissionen.